8. august 2020
Megan Rapinoe fra det amerikanske kvindelandshold i fodbold ses her på knæ forud for en kamp mod Holland i september 2016 (Arkivfoto).
Megan Rapinoe fra det amerikanske kvindelandshold i fodbold ses her på knæ forud for en kamp mod Holland i september 2016 (Arkivfoto).
Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA's fodboldkvinder kræver forbud mod at knæle fjernet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA's fodboldkvinder kræver forbud mod at knæle fjernet

Det amerikanske fodboldforbund skal undskylde for i 2017 at have indført forbud mod at knæle, lyder det.

Sport - 09. juni 2020 kl. 07:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det amerikanske kvindelandshold i fodbold vil have USA's Fodboldforbund (USSF) til at fjerne et forbud, der tilbage i 2017 blev indført mod at knæle under den amerikanske nationalsang.

Samtidig kræver fodboldkvinderne, at forbundet giver en undskyldning til sorte spillere og fans for, at forbuddet blev indført.

arrow Læs også: George Floyd døde med verden som vidne

Sådan lyder det i en udtalelse fra fodboldkvindernes spillerforening:

- Forbundet skal straks trække sin politik angående nationalsangen tilbage, offentliggøre en udtalelse, der anerkender, at politikken var forkert, da den blev indført, og give en undskyldning til vores sorte spillere og tilhængere.

- Vi mener desuden, at forbundet skal fremlægge sine planer for, hvordan det vil støtte den bevægelse, som det prøvede at tie ihjel for fire år siden.

At knæle er blevet et symbol på protester mod politivold og racemæssig ulighed i USA. Det er senest blevet brugt af demonstranter, efter at George Floyd, der var sort, døde i politiets varetægt efter en brutal anholdelse.

USSF har meddelt, at det tirsdag vil tage stilling til forbuddet på et møde.

Forbuddet blev indført, efter at den amerikanske stjernespiller Megan Rapinoe satte sig på knæet forud for en landskamp i 2016.

Oprindeligt var det NFL-spilleren Colin Kaepernick, der i 2016 valgte at vise sin utilfredshed ved at sætte sig på sit knæ under nationalsangen.

arrow Storbyen Chicago registrerer sin blodigste dag i 60 år
09. juni 2020 kl. 06:12 Opdateret: kl. 06:14
arrow George Floyd bliver begravet i hjemby ved siden af sin mor
09. juni 2020 kl. 04:48 Opdateret: kl. 04:50
arrow Joe Biden besøgte Floyds familie i mere end en time
09. juni 2020 kl. 04:39 Opdateret: kl. 04:40
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?