26. juni 2019
Naomi Osaka er klar til sin anden grand slam-finale på stribe.
Naomi Osaka er klar til sin anden grand slam-finale på stribe.
Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: US Open-vinder forhindrer rent tjekkisk finale i Melbourne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

US Open-vinder forhindrer rent tjekkisk finale i Melbourne

Naomi Osaka blev klar til finalen ved Australian Open med en sejr i tre forrygende sæt over Karolína Plísková.

Sport - 24. januar 2019 kl. 08:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For anden gang i karrieren er japanske Naomi Osaka klar til finalen i en grand slam-turnering. Og for anden gang i træk.

Torsdag morgen dansk tid spillede hun sig videre fra semifinaleopgøret mod Karolína Plísková med 6-2, 4-6, 6-4 og forhindrede dermed en rent tjekkisk finale.

Nogle timer forinden havde Petra Kvitova nemlig spillet sig til finalen med en suveræn sejr i to sæt over amerikaneren Danielle Collins.

21-årige Osaka blev sat på en hård prøve mod den fem år ældre tjekke, og begge spillere leverede underholdende tennis i størstedelen af kampen.

- Jeg har spillet mod hende flere gange, og hun har vundet flere, end jeg har, så jeg forventede en hård kamp, siger Osaka på banen efter sejren.

- På en eller anden måde klarede jeg mig igennem, så jeg går ud fra, at det var erfaringen (fra US Open-sejren, red.), der slog til, siger hun.

På grund af det cirka 40 grader varme vejr i Melbourne var taget på hovedanlægget Rod Laver Arena kørt på.

Det gjorde det muligt for spillerne at gennemføre kampen, mens kampene på en række af de øvrige baner var sat på pause.

I første sæt gik det bedst for Osaka, der i 2018 strøg til tops i US Open med en dramatisk finalesejr over Serena Williams.

Osaka brød Plísková to gange i første sæt og afgav ikke en eneste breakbold.

Tjekken meldte sig for alvor ind i opgøret i andet sæt.

Syvendeseedede Plísková holdt antallet af uprovokerede fejl på et minimum og tvang Osaka til at arbejde stenhårdt for hvert eneste point.

Et afgørende servegennembrud ved stillingen 5-4 i Plískovás favør blev afgørende. Tjekken sikrede sig sættet på den første sætbold.

Spillerne diskede op med tennis på et højt niveau i tredje og afgørende sæt.

Osaka afværgede tre breakbolde og brød derefter Plísková til 2-1. Tjekken havde selv en mulighed for at bryde tilbage lidt senere, men Osaka holdt fast.

På sin første matchbold diskede hun op med et servees. Bolden blev dømt ude, men videosystemet hawk-eye ændrede dommen og bookede en japansk finalebillet.