16. juni 2021
Conor McGregor har tjent 180 millioner dollar i løbet af det seneste år. (Arkivfoto)
Conor McGregor har tjent 180 millioner dollar i løbet af det seneste år. (Arkivfoto)
Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: UFC-stjerne tjener kassen: Overhaler Ronaldo og Messi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UFC-stjerne tjener kassen: Overhaler Ronaldo og Messi

Conor McGregor har især haft godt gang i forretningen uden for UFC-oktogonen det seneste år.

Sport - 12. maj 2021 kl. 19:27
Af Ritzau

Den irske UFC-stjerne Conor McGregor er den sportsudøver i verden, der har tjent flest penge i løbet af det seneste år.

Det skriver pengemagasinet Forbes, som har lavet en opgørelse for perioden fra maj sidste år til udgangen af april i år.

Conor McGregor kunne i perioden sætte 180 millioner dollar ind på kontoen. Det svarer til godt 1,1 milliarder kroner.

På anden- og tredjepladsen lander fodboldstjernerne Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. De to har tjent henholdsvis 130 og 120 millioner dollar.

I Forbes' forrige opgørelse var Roger Federer på førstepladsen. Han dumper i den nyeste udgave af listen ned på en syvendeplads med 90 millioner dollar.

Conor McGregor har ifølge Forbes især tjent sine penge på at sælge sin andel af whiskeyproducenten Proper No. Twelve. Det tjente han angiveligt 150 millioner dollar på.

I alt tjente han 158 millioner dollar på ikke-sportsrelaterede projekter.

Det er anden gang, Conor McGregor er blandt de ti mest indtjenende sportsudøvere på Forbes' liste. I 2018 klemte han sig ind på en fjerdeplads.

NFL-spilleren Dak Prescott er den fjerde på listen, der nåede over 100 millioner dollar i løbet af det seneste år. Da quarterbacken tidligere i år forlængede sin kontrakt med Dallas Cowboys, fik han ifølge Forbes 66 millioner dollar for at skrive under.

De øvrige navne på den ti mand lange liste er NBA-spillerne LeBron James og Kevin Durant, fodboldspilleren Neymar, Formel 1-køreren Lewis Hamilton og NFL-spilleren Tom Brady.

Forbes opgør indtjeningerne ud fra blandt andet løn, præmiepenge, bonusser og sponsoraftaler.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?