18. juni 2021
Erhvervsminister Simon Kollerup (S), løbsdirektør for Tour de France, Christian Prudhomme, og tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) præsenterede i februar 2020 de tre indledende etaper af Tour de France 2022.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S), løbsdirektør for Tour de France, Christian Prudhomme, og tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) præsenterede i februar 2020 de tre indledende etaper af Tour de France 2022.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tour-arrangør besøger Danmark for at gøre klar til 2022

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tour-arrangør besøger Danmark for at gøre klar til 2022

I denne uge kommer ansvarlige fra Tour de France-arrangør ASO til Danmark for at gennemgå start- og målbyerne.

Sport - 17. maj 2021 kl. 07:39
Af Ritzau

Når Tour de France-feltet til næste år tager hul på verdens største cykelløb i Danmark, skal alt være helt perfekt.

Derfor tager Tour-arrangøren ASO sammen med den danske arrangør, Grand Départ Copenhagen Denmark, allerede i denne uge fat på arbejdet med at få detaljerne på plads.

Fra mandag til onsdag tager de mål- og startansvarlige for Tour de France, Stéphane Boury og Yannick Goasduff, rundt i de danske start- og målbyer for at gennemgå områderne, pressecentrene og fanzonerne.

Det skriver den danske arrangør i en pressemeddelelse.

- Når Tour de France næste år starter i Danmark og København, er det samtidig en af verdens største sports- og mediebegivenheder, vi får til landet. Det kræver præcis planlægning, siger direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark Alex Pedersen.

- Den danske Tour-organisation ser derfor frem til at gennemgå alle detaljerne med ASO, så vi får en super sportslig afvikling af de tre danske etaper og en fantastisk cykel- og folkefest på tværs af hele landet.

De 22 cykelhold med 176 ryttere indleder Tour de France 2022 med en 13 kilometer lang enkeltstart i København.

2. etape går fra Roskilde til Nyborg over Storebælt, mens sidste etape køres fra Vejle til Sønderborg, hvorfra Tour-feltet flyver til Frankrig til 4. etape.

Tour-starten i Danmark skulle oprindeligt være foregået i juni i år, men blev rykket til 2022. Det skete primært, fordi coronapandemien tvang både fodbold-EM og OL til at rykke fra 2020 til 2021. Danmark er også en af værterne for EM i juni i år.

De tre Tour-etaper på dansk grund bliver kørt 1.-3. juli 2022.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?