7. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Torpegaard nedlægger japaner i tennisfinale i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torpegaard nedlægger japaner i tennisfinale i USA

Mikael Torpegaard fuldendte en fremragende uge i Cleveland, da han slog Yosuke Watanuki i tre sæt i finalen.

Sport - 16. februar 2020 kl. 22:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tennisspilleren Mikael Torpegaard sikrede sig søndag årets første turneringssejr.

Det skete i USA, da den 25-årige dansker vandt finalen i en Challenger-turnering i Cleveland med 6-3, 1-6 og 6-1 over japanske Yosuke Watanuki.

Selv om Torpegaard måtte kæmpe hårdt for at holde sin serv i de første partier, så fik han en fremragende start på opgøret. På lidt over en halv time vandt han første sæt med 6-3.

Affæren tog dog en lidt uventet drejning straks fra begyndelsen af andet sæt, hvor Watanuki dominerede og bragte sig foran med 5-0, inden Torpegaard fik reduceret.

Det kunne dog ikke hindre japaneren i at tvinge finalen ud i et tredje og afgørende sæt.

Mødet mellem verdensranglistens nummer 234 - Torpegaard - og nummer 262 var meget uforudsigeligt, og i tredje sæt var danskeren atter i kontrol.

Med forholdsvist stor lethed vandt Torpegaard sine egne servepartier, mens Watanuki fik lov til at arbejde hårdt i sine. Efter to servegennembrud kunne danskeren til sidst serve triumfen hjem.