17. oktober 2019
Toronto Raptors' forward Kawhi Leonard (nr. 2) lavede 27 point i sejren over Milwaukee Bucks.
Toronto Raptors' forward Kawhi Leonard (nr. 2) lavede 27 point i sejren over Milwaukee Bucks.
Foto: Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Toronto Raptors er i NBA-finalen efter comeback mod Bucks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Toronto Raptors er i NBA-finalen efter comeback mod Bucks

Med en sejr på 100-94 over Milwaukee Bucks søndag morgen spillede Toronto Raptors sig i sin første NBA-finale.

Sport - 26. maj 2019 kl. 05:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Toronto Raptors er i NBA-finalen i basketball efter sejr i sjette kamp i serien mod Milwaukee Bucks søndag morgen dansk tid.

Kampen i Scotiabank Arena i Toronto endte 100-94 og giver Raptors sin fjerde sejr i serien, der spilles bedst af syv. Bucks nåede kun at vinde to kampe i serien.

Raptors kan dermed kalde sig vinder af Eastern Conference og er i NBA-finalen for første gang i klubbens historie.

I finaleserien skal Raptors op mod de dobbelte forsvarende mestre, Golden State Warriors, der vandt finalen i Western Conference over Portland Trail Blazers 21. maj.

Her skal Raptors sætte sin lid til forward Kawhi Leonard, der lavede 27 point i nattens kamp mod Bucks.

Milwaukee Bucks skulle vinde kampen for at presse Conference-finalen ud i en afgørende syvende kamp.

Det begyndte også planmæssigt for Bucks, der kunne gå til pause efter første periode med en føring på 31-18.

Raptors svarede dog hurtigt tilbage.

Anført af Leonard fik holdet barberet otte point af Bucks' forspring i anden og tredje periode, så der kun var fem point, der skilte holdene inden sidste periode.

Med 10 minutter igen fik Raptors langt om længe udlignet til 78-78, og herfra slap Raptors aldrig føringen.

De næste fire minutter blev vundet med 9-1, men Toronto-holdet fik gummiarm mod slutningen. Bucks fik kæmpet sig tilbage til stillingen 86-87 med fem minutter igen og 92-95 med to minutter tilbage.

Herfra formåede Bucks kun at score to point af Brook Lopez, mens Raptors lavede fem, og så var det game over Bucks.

NBA-finaleserien begynder 30. maj. Første kamp spilles i Scotiabank Arena i Toronto.