25. oktober 2021
Fortuna Hjørring sikrede sig 2-2 mod HB Køge takket være en sen reducering af topscorer Emma Snerle.
Fortuna Hjørring sikrede sig 2-2 mod HB Køge takket være en sen reducering af topscorer Emma Snerle.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Topscorer sikrer Fortuna Hjørring point i livligt topbrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Topscorer sikrer Fortuna Hjørring point i livligt topbrag

Emma Snerle slog til kort før tid og sikrede Fortuna Hjørring 2-2 mod mesterholdet HB Køge.

Sport - 25. september 2021 kl. 15:05
Af Ritzau

20-årige Emma Snerle er kommet flyvende ud til den nye sæson i landets bedste række for kvinder.

Med sit tiende sæsonmål sikrede angriberen kort før tid Fortuna Hjørring 2-2 i en meget underholdende topkamp mod HB Køge lørdag eftermiddag.

Dermed er afstanden i toppen af rækken uændret. HB Køge har 19 point efter syv kampe, og Fortuna Hjørring har på andenpladsen 17 point.

HB Køge startede opgøret bedst, men Fortuna Hjørring kom først på tavlen i en livlig første halvleg.

Efter et lille kvarters spil åbnede kantspilleren Mathilde Carstens således festen med en god soloaktion og et hug fra kanten af feltet, der sejlede ind i fjerneste del af målet.

Udeholdet trykkede på og tilspillede sig flere gode muligheder, inden hjemmeholdets Cecilie Fløe efter 24 minutter hamrede balance i regnskabet efter et flot og kvikt opspil.

Kampens flotteste mål faldt efter 62 minutter, da amerikanske Kelly Fitzgerald tæmmede bolden med højre lår og fra distancen smækkede kuglen op i krydset med venstrebenet.

HB Køge forsømte at lukke kampen på en af de kontrachancer, som faldt efter Fortuna Hjørrings sats i slutfasen. I stedet dukkede Emma Snerle op i feltet og sendte et indlæg i kassen til 2-2.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?