20. juni 2021
Fra fredag må der igen komme tilskuere i for eksempel håndboldhallerne. (Arkivfoto)
Fra fredag må der igen komme tilskuere i for eksempel håndboldhallerne. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilskuere kan vende tilbage til danske sportsarenaer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskuere kan vende tilbage til danske sportsarenaer

Politisk aftale gør det muligt at lukke tilskuere ind til indendørs sportsarrangementer fra på fredag.

Sport - 18. maj 2021 kl. 09:49
Af Ritzau

Tilskuerne kan fra på fredag igen vende tilbage til tribunerne i landets indendørsarenaer.

I den politiske aftale, der blev indgået natten til tirsdag, åbnes der for, at der kan afholdes arrangementer med siddende publikum.

I aftaleteksten henvises der til, at der tages udgangspunkt i de anbefalinger, som en ekspertgruppe præsenterede i en rapport for en måned siden.

Her skrev ekspertgruppen, at det var sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne for tilskuere, hvis arenaerne sektionsopdeles, og der maksimalt lukkes 500 tilskuere ind i hver sektion.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) erklærer sig i en pressemeddelelse tilfreds med aftalen, der også lemper på kravene for breddeidrætten.

- Jeg er meget tilfreds med aftalen, og den er god for idrætten, siger Morten Mølholm, direktør i DIF.

- Flere danskere kan nu komme ud og opleve eliteidræt på tilskuerpladserne, og de frivillige kan igen koncentrere deres kræfter om at drive foreningslivet og afvikle sunde og inkluderende breddeaktiviteter, siger han.

Især håndboldsporten følte sig forbigået, da der senest blev præsenteret en genåbningsplan fra politisk side for to uger siden.

Trods ekspertgruppens anbefalinger valgte man dengang fra politisk side at fastholde de lukkede døre for tilskuere til indendørsarrangementer.

Derfor er generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Morten Stig Christensen også begejstret for, at det nu endelig bliver håndboldens tur til at hilse på tilskuerne igen.

- Det er jeg utrolig glad for. Det betyder rigtig meget for vores ligaklubber og for afslutningen på ligaen, siger han til Ritzau.

- De har haft sponsorer, partnere og fans, der har lidt under det her i rigtig lang tid. Det er fantastisk for klubberne fremadrettet, at de får kontakten etableret igen, inden sæsonen er ovre.

- Det betyder langt mere end det symbolske, fordi det giver klubberne en kærkommen lejlighed til at kigge fremad sammen med deres partnere og sponsorer.

DHF afventer i øjeblikket mere konkrete retningslinjer for, hvor mange tilskuere de forskellige klubber må lukke ind i hallerne, og under hvilke forhold det skal ske.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?