12. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere kaptajn genoptager ishockeykarrieren i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere kaptajn genoptager ishockeykarrieren i Odense

Martin Larsen droppede at spille ishockey på topplan for at jagte karriere i Forsvaret. Nu er han tilbage.

Sport - 17. november 2019 kl. 12:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et halvt år efter at Odense Bulldogs tidligere kaptajn Martin Larsen fik ophævet sin kontrakt og indstillede karrieren, vender han tilbage på isen for det fynske ishockeyhold.

Søndag oplyser Odense-klubben, at den har indgået en kontrakt med den 25-årige forsvarsspiller for resten af sæsonen.

Martin Larsen stoppede oprindeligt med ishockey på topplan for at arbejde i Forsvaret.

- Vi har løbende været i dialog med Martin, siden han stoppede, og vi har fornemmet, at han ikke var helt færdig med at spille ishockey på topplan, siger sportschef Henrik Benjaminsen i en pressemeddelelse.

Det er lykkedes at finde en løsning, hvor Martin Larsen kan passe sit job i Den Kongelige Livgarde og samtidig spille for Odense.

- Jeg vil vove at postulere, at jeg lige nu er verdens heldigste mand, siger ishockeyspilleren.

Martin Larsen træner allerede søndag med for første gang i Odense, der er placeret på sidstepladsen i landets bedste række efter 18 spillerunder.

Odense møder tirsdag Herlev Eagles på udebane.