15. september 2019
Den colombianske cykelrytter Jarlinson Pantano (Trek) er uden for konkurrence testet positiv for brug af epo ifølge Den Internationale Cykelunion (UCI).
Den colombianske cykelrytter Jarlinson Pantano (Trek) er uden for konkurrence testet positiv for brug af epo ifølge Den Internationale Cykelunion (UCI).
Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere etapevinder i Touren går i dopingfælden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere etapevinder i Touren går i dopingfælden

Cykelrytteren Jarlinson Pantano er blevet testet positiv uden for konkurrence for brug af epo, oplyser UCI.

Sport - 15. april 2019 kl. 18:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den colombianske cykelrytter Jarlinson Pantano har afleveret en positiv dopingprøve.

Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) samt Pantanos hold, Trek, i pressemeddelelser mandag.

Jarlinson Pantano blev testet uden for konkurrence, og prøven viste, at cykelrytterne havde stoffet erythropoietin, som også kaldes epo, i kroppen.

Jarlinson Pantano vandt i 2016 en etape i Tour de France.

- Kontrollen var planlagt og udført af Cycling Anti-Doping Foundation, der er et uafhængigt organ i UCI, som definerer og varetager antidopingstrategien i cykling, skriver UCI.

Ifølge meddelelsen blev Jarlinson Pantano testet uden for konkurrence 26. februar.

30-årige Jarlinson Pantano har nu ret til at få foretaget en B-prøve.

Hos Trek er man særdeles skuffede over nyheden, og holdet har suspenderet rytteren.

-I overensstemmelse med vores nultolerancepolitik er han blevet suspenderet.

- Vi holder vores ryttere og medarbejdere op mod de højeste etiske standarder, og vi vil agere og kommunikere, eftersom flere detaljer bliver tilgængelig, skriver Trek i en pressemeddelelse.

Ud over at vinde en etape i Tour de France, så har Jarlinson Pantano også vundet etapesejre i Volta Ciclista a Catalunya i 2018, og i 2016 vandt han en etape i Schweiz Rundt, hvor han samlet blev nummer fire.

Jarlinson Pantano skiftede til Trek i 2017 efter to sæsoner hos IAM Cycling.