3. juni 2020
Bernie Ecclestone, som er tidligere Formel 1-chef, mener, at denne sæson bør afblæses på grund af udbruddet af coronavirus. (Arkivfoto)
Bernie Ecclestone, som er tidligere Formel 1-chef, mener, at denne sæson bør afblæses på grund af udbruddet af coronavirus. (Arkivfoto)
Foto: Maxim Shemetov/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere Formel 1-boss: Denne sæson bør aflyses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere Formel 1-boss: Denne sæson bør aflyses

Tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone mener, at man bør afblæse alle løb i 2020 og starte forfra næste år.

Sport - 04. april 2020 kl. 22:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aflys denne sæson.

Sådan lyder budskabet fra den tidligere Formel 1-boss Bernie Ecclestone.

Han mener ikke, at det er sandsynligt, at der kan blive afviklet nok løb, til at sæsonen kan fuldføres på en gyldig måde.

På nuværende tidspunkt er to løb allerede aflyst og yderligere seks udskudt til senere på året. Det er grandprixerne i Melbourne og Monaco, der er aflyst.

Det skyldes udbruddet af coronavirus.

Der er også tvivl om flere af de øvrige 14 løb, der fortsat ikke er pillet ved.

I alt var 22 løb planlagt i år, og den nuværende Formel 1-ledelse satser på, at der kan afvikles mellem 15 og 18 løb.

Minimum otte løb skal køres for at leve op til reglerne om et gyldigt verdensmesterskab, og det er ikke muligt, vurderer 89-årige Ecclestone.

- Vi bør stoppe mesterskabet i år og begynde forfra til næste år. For jeg kan ikke se, at det bliver muligt at få afviklet det rette antal løb, så det tæller som et mesterskab.

- Der skal være otte løb, og det kan jeg ikke se, at der kan blive plads til. Det er en vanskelig situation, siger Ecclestone til BBC Radio.

Racerkøreren Lewis Hamilton (Mercedes) ville i denne sæson gå efter at tangere Michael Schumachers rekord med syv VM-titler.

- Jeg tror ikke, at det vil gøre den store forskel for Lewis. Han vil vinde, uanset hvor mange løb, der bliver kørt. Om det er 8, 16 eller 20.

- Hvis det er et verdensmesterskab, og han vinder, så vil det tælle, og i rekordbøgerne vil det stå som et vundet VM, siger Ecclestone.

Han vurderer, at Hamilton kunne vinde alle otte løb, hvis det ender med det antal, men det ville ikke være det samme at vinde sådan en VM-titel som britens øvrige titler.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?