28. oktober 2020
Clara Tauson er klar til grand slam-debut ved French Open, efter at hun vandt tre kvalifikationskampe forud for turneringen (Arkivfoto).
Clara Tauson er klar til grand slam-debut ved French Open, efter at hun vandt tre kvalifikationskampe forud for turneringen (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tennistræner: Tauson er snart blandt verdens 100 bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tennistræner: Tauson er snart blandt verdens 100 bedste

17-årige Clara Tauson er helt klar til grand slam-debut, siger tennistræner og kommentator Michael Mortensen.

Opdateret 29. september 2020 kl. 07:02
Sport - 29. september 2020 kl. 07:00
Af Ritzau

Når den danske tenniskomet Clara Tauson tirsdag klokken 11 får debut i grand slam-sammenhæng ved French Open, så bliver det formentlig blot den første af en lang række optrædener i tennissportens mest prestigefyldte turneringer.

Det forudser tidligere spiller og nuværende tennistræner Michael Mortensen, der også kommenterer tennis for Eurosport.

- Det her er kun den spæde start på hendes seniorkarriere. Hun vil stille og roligt arbejde sig op ad verdensranglisten, og vi vil komme til at se hende flere gange i grand slam-turneringer i den kommende sæson.

- Det varer ikke længe, før hun er blandt de 100 bedste i verden. Det er jeg helt sikker på, siger den danske tennistræner.

17-årige Clara Tauson bookede billet til det udskudte French Open gennem tre sejre i den forudgående kvalifikation.

Og her så Michael Mortensen gode takter fra den talentfulde dansker.

- Man kunne se, at hun udviste en ro, og hun virkede afbalanceret. Der kom ikke de der udfald, som der er kommet tidligere. Så det er en spiller, der er blevet mere fortrolig med sine dæmoner. Og når man først bliver fortrolig med dem, så har man taget et stort skridt, siger han.

Derfor er han heller ikke i tvivl om, at hun er klar til grand slam-debut.

- Det kommer på et perfekt tidspunkt. Hun er både spillemæssigt og mentalt moden til at spille med i en grand slam-turnering, siger han.

Der venter Tauson en stor mundfuld i French Opens første runde.

Her står hun over for den 25-årige amerikaner Jennifer Brady, der tidligere på måneden nåede hele vejen til semifinalen i US Open.

- Det er en meget svær modstander, som selv har været igennem en positiv udvikling. Det er en spiller med god fysik og en teknisk velfunderet spiller.

- Men hvis Clara kan komme godt fra start med sit offensive, insisterende spil, så kan det være, at hun kan overrumple Jennifer Brady, som også må føle et pres ved at være storfavorit, siger Michael Mortensen.

Opgøret mellem Tauson og Brady er tirsdagens første kamp på Court Simonne-Mathieu og er sat til at gå i gang klokken 11.00.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?