17. juni 2021
Thomas Tuchel er for andet år i træk klar til Champions League-finalen.
Thomas Tuchel er for andet år i træk klar til Champions League-finalen.
Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taknemmelig Chelsea-manager: En fantastisk præstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taknemmelig Chelsea-manager: En fantastisk præstation

Thomas Tuchel var imponeret over Chelsea, der udspillede Real Madrid i Champions League-semifinale.

Sport - 05. maj 2021 kl. 23:57
Af Ritzau

Chelsea vandt onsdag 2-0 og dermed samlet 3-1 over Real Madrid, men det engelske hold kunne reelt have vundet større i Champions League-semifinalen efter et chanceorgie på Stamford Bridge.

Chelsea-manager Thomas Tuchel var da også meget stolt over præstationen.

- Vi fortjente sejren. Første halvleg blev svær, fordi Real havde bolden meget og fik os til at lide, men alt vores eget spil blev farligt. Vi mistede aldrig sulten og lysten til at forsvare.

- I anden halvleg fik vi endnu mere struktur i forsvaret, og det var en fantastisk præstation, siger Thomas Tuchel til britiske BT Sport.

Han så Timo Werner score til 1-0 efter knap en halv time, og først fem minutter før tid cementerede Mason Mount sejren.

- Vi kunne have scoret meget tidligere for at være sikre, men det er ikke nu, man skal kritisere noget. Det var en fantastisk præstation, et stort tillykke til holdet.

Det er andet år i træk, at Tuchel når finalen. Sidste år tabte han den med Paris Saint-Germain til Bayern München.

- Jeg er meget taknemmelig over at leve et liv med fodbold som mit erhverv og endda gøre det på dette niveau og nå min anden finale, lyder det fra Tuchel.

Zinedine Zidane førte Real Madrid til tre Champions League-titler i træk, men i de seneste tre år har Real misset finalen.

Han forsøgte dog ikke at bortforklare nederlaget til Chelsea.

- Man må sige, at de fortjente sejren. Vi kæmpede og forsøgte, men de fortjente at vinde og gå videre til finalen.

- Jeg er stolt over drengene, der nåede så langt, at vi blot var en kamp fra finalen, siger Zidane til Movistar.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?