14. november 2018
Janne Andersson glæder sig over Sveriges sejr over Sydkorea, men landstræneren ærgrer sig samtidig over, at straffesparket ikke blev dømt uden hjælp fra VAR.
Janne Andersson glæder sig over Sveriges sejr over Sydkorea, men landstræneren ærgrer sig samtidig over, at straffesparket ikke blev dømt uden hjælp fra VAR.
Foto: Matthew Childs/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sveriges træner om sejr: Straffespark burde dømmes uden VAR

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sveriges træner om sejr: Straffespark burde dømmes uden VAR

Janne Andersson undrer sig over, hvorfor dommer Joel Aguilar ikke hurtigere dømte straffespark til Sverige.

Opdateret 18. juni 2018 kl. 18:32
Sport - 18. juni 2018 kl. 18:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skulle hjælp fra VAR-systemet (Video Assistant Referee), før Sverige mandag formåede at besejre Sydkorea 1-0 i holdenes første kamp ved VM i fodbold i Rusland.

Sverige dominerede ellers stort, men det lykkedes kun at score det ene mål, som anfører Andreas Granqvist sendte ind på et straffespark efter 65 minutter, efter at dommeren i første omgang havde vinket spillet videre.

Sveriges landstræner, Janne Andersson, ærgrer sig over, at dommer Joel Aguilar fra El Salvador ikke tilkendte straffesparket med det samme, da Viktor Claesson blev fældet.

- Jeg mener, at ventetiden på VAR var unødvendig. Der er ingen tvivl om, at det straffespark skulle have været tildelt med det samme.

- Heldigvis havde dommeren VAR til at hjælpe med at træffe den rette beslutning, siger Janne Andersson ifølge Reuters.

De to bedste hold fra gruppe F avancerer til ottendedelsfinalerne, når alle seks gruppekampe er spillet.

Janne Andersson erkender, at hans hold var under ekstra pres, fordi Mexico søndag overraskede ved at besejre Tysklands forhåndsfavoritter til at vinde gruppen med 1-0.

- Sejren er så meget mere vigtigt, efter at Tyskland tabte. Men vores fokus lå alligevel på at vinde kampen. Det gør vores udgangspunkt så meget bedre fremadrettet, siger han.

Sverige skal på lørdag møde netop Tyskland ved VM. Samme dag mødes Mexico og Sydkorea.

Sverige og Mexico topper gruppen med hver tre point, mens Tyskland og Sydkorea ligger i bunden uden point.