20. juni 2021
Brøndbys Jesper Lindstrøm fik rødt kort i nederlag til FC København, hvilket sender ham i karantæne i den kommende uge, hvor det danske mesterskab bliver afgjort. FC Midtjylland, Brøndby og FC København kan med to runder tilbage fortsat nappe guldet.
Brøndbys Jesper Lindstrøm fik rødt kort i nederlag til FC København, hvilket sender ham i karantæne i den kommende uge, hvor det danske mesterskab bliver afgjort. FC Midtjylland, Brøndby og FC København kan med to runder tilbage fortsat nappe guldet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Superligaens førerduo vakler på målstregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Superligaens førerduo vakler på målstregen

FCM og Brøndby kunne ikke vinde i tredjesidste spillerunde, hvor FCK med en sejr over netop Brøndby tændte et spinkelt guldhåb.

Sport - 17. maj 2021 kl. 06:00
Af Ritzau

FC Midtjylland og Brøndby vakler på opløbsstrækningen på vejen mod mesterskabet.

De regerende mestre fra FCM skuffede søndag med 1-1 på hjemmebane mod Randers FC, mens Brøndby tabte 1-2 på udebane til FC København, der med to runder tilbage pludselig har fået et lille guldhåb.

FCM-træner Brian Priske kunne før pausen se sit hold komme bagud mod de nykårede pokalmestre på et straffespark. Først med ti minutter tilbage lykkedes det at udligne og sikre det ene point.

- Det er svært at forklare, hvorfor det gik galt, men jeg tror ikke, at det har noget med kampens betydning at gøre.

- Jeg er skuffet over resultatet. Vi var ikke gode nok, spillede for langsomt og lavede for mange tekniske fejl, siger Brian Priske.

Det er blot lykkedes FCM at hente fire point i de seneste fire kampe.

Senere på søndagen kunne Brøndby overtage førstepladsen med en sejr over FCK, men holdet fra den storkøbenhavnske vestegn tabte udekampen i Parken med 1-2.

I stedet for at overhale FCM har Brøndby nu i stedet to point op til FCM på førstepladsen.

Brøndby-profilen Jesper Lindstrøm blev tilmed udvist og kan se frem til karantæne, hvilket kan få afgørende betydning for fordelingen af guld, sølv og bronze.

FCK har med to runder tilbage fem point op til FCM, og da midtjyderne på onsdag kommer på besøg i Parken, kan afstanden mellem de to hold skrumpe til blot to point før sidste spillerunde.

FCK-træner Jess Thorups mission er at få københavnernes så højt op i tabellen som muligt.

- Vi har ikke lagt skjul på, at så længe noget er muligt, så kommer vi til at gå efter det. Vi sagde også inden kampen, at vi får en afgørende rolle, fordi vi både skulle møde Brøndby og Midtjylland, og nu har vi taget de første tre point.

- Det er vigtigt for os selv, og så er vi stadigvæk med i gamet, selv om vi godt ved, at der er lang vej, og der skal ske en masse, siger Jess Thorup.

En FCK-sejr over FCM kan lidt paradoksalt også bane vejen til førstepladsen for Brøndby, der på torsdag besøger AGF på udebane.

- Det håber vi selvfølgelig, men først og fremmest kræver det, at vi vinder over AGF på torsdag. Vi må gøre vores eget arbejde og så se, hvordan det ser ud, siger Brøndby-anfører Andreas Maxsø.

I FCK-lejren forsikrer forsvarsprofilen Nicolai Boilesen, at københavnerne vil gøre alt for at besejre FCM, selv om det kan hjælpe rivalerne fra Brøndby i jagten på guldet.

- Vi er professionelle fodboldspillere, og det ville være snyd, uetisk og meget mere end det, så vi går ud og gør alt for at slå dem på onsdag, siger Boilesen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?