12. august 2020
Patrick Mahomes førte i 2019-sæsonen Kansas City Chiefs til sejr i Super Bowl 54. (Arkivfoto)
Patrick Mahomes førte i 2019-sæsonen Kansas City Chiefs til sejr i Super Bowl 54. (Arkivfoto)
Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Super Bowl-mester giver historisk kontrakt til NFL-fænomen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Super Bowl-mester giver historisk kontrakt til NFL-fænomen

Patrick Mahomes har forlænget sin kontrakt med Super Bowl-mestrene Kansas City Chiefs frem til 2031.

Sport - 06. juli 2020 kl. 23:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har taget NFL med storm og er nu på vej til at blive den bedst betalte nogensinde inden for amerikansk holdsport.

Stjernequarterback Patrick Mahomes har i en historisk aftale forlænget sin kontrakt med Super Bowl-mestrene Kansas City Chiefs, så den nu løber til og med 2031-sæsonen.

En uhørt lang kontraktforlængelse i verdens bedste liga for amerikansk fodbold.

Det oplyser holdet på sin twitterkonto.

Ifølge flere amerikanske sportsmedier - herunder NFL Network og ESPN - har kontraktforlængelsen en samlet værdi af lige over 500 millioner dollar, eller hvad der svarer til cirka 3,3 milliarder danske kroner.

Det gør kontrakten til den største i NFL's historie og altså inden for amerikansk holdsport generelt.

Mahomes har to år tilbage af sin nuværende kontrakt, som han beholder. Dermed er han under kontrakt i Chiefs i de kommende 12 sæsoner.

Den 24-årige stjerne har kun været i NFL i tre sæsoner, men har på meget kort tid opnået mere, end de fleste quarterbacks gør i en hel karriere.

Mahomes har kun været startende quarterback for Chiefs i de seneste to sæsoner. I den første førte han Chiefs frem til AFC-finalen, en af de to semifinaler til Super Bowl, og blev kåret som ligaens bedste spiller.

Sidste sæson tog han så sit hold hele vejen, da han hjalp Chiefs til sejr i Super Bowl 54 og blev kåret som kampens bedste spiller.

Nu kan Chiefs altså nyde godt af quarterbackfænomenets evner de næste mange år.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?