19. november 2018
Liverpool-lejesvenden Harry Wilson sørgede for walisisk jubel med sin scoring til 1-0 mod Irland.
Liverpool-lejesvenden Harry Wilson sørgede for walisisk jubel med sin scoring til 1-0 mod Irland.
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sublimt walisisk frisparksmål lægger pres på Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sublimt walisisk frisparksmål lægger pres på Danmark

Harry Wilson sikrede Wales en sejr på 1-0 mod Irland. Det var Wales' anden mod Irland i Nations League.

Sport - 16. oktober 2018 kl. 22:51
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre kampe, seks point.

Det er status for Wales' fodboldlandshold i Nations League efter tirsdagens sejr på 1-0 ude mod Irland.

Et flot frisparksmål af Derby-spilleren Harry Wilson blev afgørende for Wales, som i sin sidste gruppekamp tager imod Danmark. Den kamp spilles 16. november i Wales.

Danmark har spillet en kamp mindre og har fire point. Som oversidder i runden mødte Danmark tirsdag aften Østrig i en testkamp.

Wales-træner Ryan Giggs ser store perspektiver for Wales efter tirsdagens sejr.

- Vi går efter at vinde gruppen. Det er en svær gruppe, men nu har vi vores skæbne i egne hænder, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Irland er nu uden chance for at ende som etter i gruppen og skal nu slås for at undgå nedrykning fra Nations League-gruppen.

Før kampen var presset på Irland, som skulle bruge en sejr for at gøre sig forhåbninger om en topplacering.

Wales stillede op uden stjerner som Gareth Bale og Aaron Ramsey, men det lykkedes alligevel gæsterne at komme i front efter en jævnbyrdig første halvleg.

Den Liverpool-ejede offensivspiller Harry Wilson hamrede til læderet på et frispark i det 58. minut. Bolden tordnede i modsatte hjørne af målmand Darren Randolph, som måbende konstaterede walisernes føring.

Irland forsøgte at etablere et modpres, men Wales var flere gange tæt på at fordoble føringen i den anden ende.

Efter 90 minutter samt tillægstid måtte Irland konstatere, at holdets måltotal var den samme som i kampen mod Danmark. Denne gang rakte det dog ikke til point.