16. oktober 2019
Chris Froome styrtede alvorligt onsdag og blev hurtigt behandlet i en ambulance.
Chris Froome styrtede alvorligt onsdag og blev hurtigt behandlet i en ambulance.
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styrt tvinger Chris Froome til Tour de France-afbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrt tvinger Chris Froome til Tour de France-afbud

Chris Froome styrtede onsdag i forbindelse med Critérium du Dauphiné og må melde afbud til Tour de France.

Sport - 12. juni 2019 kl. 15:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den britiske cykelstjerne Chris Froome kommer ikke til start i dette års Tour de France.

Det er konsekvensen af et styrt onsdag forud for enkeltstartsetapen på 26,1 kilometer i Critérium du Dauphiné.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med Team Ineos-holdchef Dave Brailsford som kilde.

Froome var i gang med forberedelserne til Tour de France, som han har vundet fire gange tidligere: i 2013, 2015, 2016 og 2017. Men det bliver altså ikke til en femte triumf i år.

Onsdag styrtede han i det franske optaktsløb til Touren og blev fragtet til hospitalet.

Her viste det sig, at han har pådraget sig et alvorligt brud.

Brailsford tør under alle omstændigheder godt melde Froome ude af Tour de France.

- Det er helt sikkert, at han ikke kommer til at tage del i Touren. Han er i en meget, meget alvorlig tilstand, siger holdchefen.

Han tilføjer, at Froome havde svært ved at tale efter styrtet.

Froome fik først behandling i en ambulance, inden han blev fragtet til hospitalet i en helikopter.

Ifølge BBC Sport er der tale om et bækkenbrud som et resultat af mødet med en mur.

- Han styrtede i høj fart på en nedkørsel og ramte en mur. Der vil gå rimelig lang tid, inden han igen vil være i stand til at køre løb, siger Dave Brailsford til fransk tv ifølge BBC Sport.

Froome er tredobbelt vinder af Critérium du Dauphiné, hvor han også har vist god form i de seneste dage.

Han lå på klassementets niendeplads med 24 sekunder op til den førende rytter, Dylan Teuns (Bahrain Merida) før onsdagens enkeltstart, løbets 4. etape.

Løbet skulle bruges som afsæt til Tour de France, hvor han sidste år måtte lade sig nøje med en tredjeplads, da han blev detroniseret af sin egen holdkammerat Geraint Thomas.

Dette års udgave af Tour de France begynder i Bruxelles 6. juli.