25. oktober 2020
Alexander Scholz scorede til 2-1 i FC Midtjyllands sejr over Slavia Prag.
Alexander Scholz scorede til 2-1 i FC Midtjyllands sejr over Slavia Prag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Straffehelten Scholz: Nogle græd allerede ved 2-1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Straffehelten Scholz: Nogle græd allerede ved 2-1

Alexander Scholz bragte FC Midtjylland på sejrskurs, da klubben spillede sig i Champions League.

Sport - 01. oktober 2020 kl. 01:02
Af Ritzau

Et stort drama udspillede sig onsdag aften i Herning, da FC Midtjylland kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League. Og forløsningen hos hjemmeholdet var tilsvarende stor.

Det stod 1-1 i returopgøret mod Slavia Prag, og kampen var på vippen, da danskerne med ti minutter igen fik straffespark. Sory Kaba brændte, men dommeren vurderede, at Slavia-målmand Ondrej Kolar tyvstartede.

arrow Læs også: Stolt FCM-direktør vil videre fra gruppespillet

Omsparket blev sendt i nettet af Alexander Scholz, og så kunne jublen bryde ud på forskellig vis.

- Det er meget individuelt, hvordan man reagerer i sådan en situation. Normalt når man scorer, er alle henne for at juble, men det her var en individuel jubel i en gruppe.

- Der var nogle, der græd allerede ved 2-1, og andre stod målløse. Der er det med at give et par lussinger og sige, at der stadig er ti minutter igen, siger midtjydernes straffehelt.

Målet blev fulgt op af to mere. Et af Frank Onyeka og et af Anders Dreyer, og pludselig lød de sikre sejrscifre på 4-1.

- Ved 3-1 blev det endnu vildere. Jeg tror, at jeg havde en sekvens med Erik (Sviatchenko, red.) ved 4-1, hvor vi kiggede på hinanden i ti sekunder, og Erik sagde: "Er den hjemme nu?". "Det tror jeg, at den er", svarede jeg.

Scholz var ikke synderligt nervøs for at eksekvere fra 11-meterpletten, selv om holdkammeraten Kaba lige havde brændt.

- Der var lidt forvirring, da han fløjtede, og vi vidste ikke helt, hvad der skulle ske. Da vi så, at det var et straffespark til os igen, kiggede jeg ud for at få bekræftet, at jeg skulle sparke.

- Der gik et par minutter, og jeg fik snakket lidt med nogle af deres spillere, der kom hen. Nogle af vores skubbede lidt, men det var bare om at holde fokus og forsøge at nyde det.

- Jeg følte mig ret sikker på, at jeg ville score. Han fik godt nok hånden på, og jeg følte egentlig, at jeg kunne have sat den mere yderligt. Jeg var okay i overskud i momentet, og jeg havde det fint med at skulle sparke, siger han.

arrow Priske fremhæver CL-kvalifikation som det ypperste
01. oktober 2020 kl. 00:02 Opdateret: kl. 00:04
arrow FCM-helt: Vi er i fucking Champions League-gruppespillet
30. september 2020 kl. 23:19 Opdateret: kl. 23:20
arrow FAKTA: FC Midtjylland er i et gruppespil for anden gang
30. september 2020 kl. 23:07 Opdateret: kl. 23:08
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?