10. december 2018
USA scorede fem point i ottende ende, og det gjorde forskellen i finalen mod Sverige.
USA scorede fem point i ottende ende, og det gjorde forskellen i finalen mod Sverige.
Foto: Reuters/Cathal Mcnaughton
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storspil sikrer amerikanske curlingherrer guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storspil sikrer amerikanske curlingherrer guld

Fem point i ottende ende sendte USA øverst på herrernes curlingskammel ved vinter-OL.

Sport - 24. februar 2018 kl. 10:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's herrer kan kalde sig olympiske mestre i curling for første gang.

I lørdagens finale ved vinter-OL i Pyeongchang vandt amerikanerne 10-7 over Sverige, og afgørelsen faldt i ottende ende.

Her sørgede en perfekt sten fra skipper John Shuster og co. for, at amerikanerne gik fra 5-5 til 10-5 og dermed afgjorde finalen.

Sverige forsøgte at svare igen i næstsidste ende, men det blev kun til to point.

I tiende og sidste ende havde amerikanerne derfor ikke de store problemer med at fjerne de sidste desperate svenske sten.

Da det stod klart, at svenskerne ikke kunne nå at snuppe tre point i tiende ende, gav svenskerne op, og amerikanerne kunne dermed juble over guld for første gang.

Bronzekampen blev spillet lørdag. Her vandt de schweiziske herrer 7-5 over Canada, der traditionelt klarer sig godt i curlingdisciplinen.

De danske curlingherrer var også med i turneringen, men skipper Rasmus Stjerne og co. endte sidst i det indledende gruppespil og gik ikke videre.