27. september 2020
Ståle Solbakken kunne være ganske godt tilfreds med sine spilleres indsats mod Manchester United.
Ståle Solbakken kunne være ganske godt tilfreds med sine spilleres indsats mod Manchester United.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolt Solbakken: Vi kunne være blevet en uge mere i Köln

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stolt Solbakken: Vi kunne være blevet en uge mere i Köln

De første 90 minutter mod Manchester United var meget jævnbyrdige, siger en stolt Ståle Solbakken.

Sport - 11. august 2020 kl. 06:45
Af Ritzau

På baggrund af den ordinære spilletid kunne det lige så godt være FC København, som det kunne være Manchester United, der er klar til søndagens Europa League-semifinale.

Det siger FC Københavns manager, Ståle Solbakken, efter at FCK mandag aften tabte med 0-1 til den engelske storklub efter forlænget spilletid i kvartfinalen ved Final 8-stævnet i Köln.

arrow Læs også: FCK'ere er skuffede og stolte over tæt dyst mod United

- Det er med blandede følelser, at sæsonen er ovre. Vi kunne være blevet en uge til, for vi var ikke så langt væk. De første 90 minutter kunne være gået begge veje. Vi skulle have været mere kyniske, da vi havde chancen, siger Ståle Solbakken.

- De vandt måske fortjent, hvis man tager den forlængede spilletid med, tilføjer han.

I første halvleg af den forlængede spilletid var der klasseforskel på holdene. Det var også i den periode, at Manchester United scorede på straffespark og endegyldigt sikrede sig avancement til semifinalen.

Det var første gang, at FCK deltog i en europæisk kvartfinale. Det kan måle sig med de gange, hvor klubben har præsteret godt i Champions League, siger Solbakken.

- Det er en af vores bedste europæiske sæsoner. Kampen i dag (mandag, red.) var også en af vores bedste kampe nogensinde, særligt hvis man tager i betragtning, at mange af vores spillere aldrig har været i nærheden af at spille på det niveau før.

- Jeg kunne ikke bede om mere, siger nordmanden.

Når FCK-spillerne får nederlaget til Manchester United på afstand, skal de se tilbage på kampen med stolthed, siger Solbakken.

- Jeg har sagt til spillerne, at de skal være så stolte som muligt af sig selv.

- Vi skulle være fysisk og mentalt på toppen for at følge med og have disciplinen og løbevilligheden til at lukke Uniteds hold. Det havde vi, og alle spilere viste sig godt frem, siger Ståle Solbakken.

Han og FCK-spillerne kan nu gå på en kort sommerferie. Holdet spiller første superligakamp 13. september.

arrow Ole Gunnar Solskjær: FCK-målmand spillede sit livs kamp
11. august 2020 kl. 01:15 Opdateret: kl. 01:16
arrow Falk brillerede mod United: Jeg skulle afgøre kampen
11. august 2020 kl. 01:03 Opdateret: kl. 01:04
arrow Skuffet FCK-angriber: Vi vil være stolte om en uge
11. august 2020 kl. 00:18 Opdateret: kl. 00:20
Har debatten om sexisme taget overhånd?