25. oktober 2021
De danske spillere kunne fejre Stine Larsens scoring til 5-0 mod Aserbajdsjan i VM-kvalifikationen.
De danske spillere kunne fejre Stine Larsens scoring til 5-0 mod Aserbajdsjan i VM-kvalifikationen.
Foto: Aziz Karimov/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stine Larsen scorer hattrick i storsejr over Aserbajdsjan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine Larsen scorer hattrick i storsejr over Aserbajdsjan

Med den anden storsejr på få dage har de danske fodboldkvinder fået en perfekt start på VM-kvalifikationen.

Sport - 21. september 2021 kl. 19:56
Af Ritzau

De danske fodboldkvinder scorer mange mål for tiden.

Det blev til holdets anden storsejr på få dage i VM-kvalifikationen, da Aserbajdsjan blev besejret med hele 8-0 i Baku.

I torsdags vandt Danmark 7-0 hjemme over Malta, så målscoren er allerede oppe på 15-0 efter to kampe.

I tirsdagens sejr scorede angriberen Stine Larsen hattrick med tre flotte mål på hovedstød.

Den 25-årige Häcken-angriber pandede målene ind efter 11, 26 og 60 minutter.

Angriberen Signe Bruun scorede to gange, da hun først åbnede scoringen efter blot tre minutter med en afslutning med indersiden. Oplægget kom fra Nicoline Sørensen på højrekanten.

I det hele taget var Danmark giftige på indlæg fra kanterne, og der blev scoret mange mål efter den opskrift.

Sofie Svava lagde også flere gode afleveringer fra venstrekanten, og danskerne scorede i perioder af kampen efter behag.

Nicoline Sørensen stod for to oplæg, mens Sofie Svava assisterede tre gange. Det så ud til at være en del af det taktiske oplæg.

Første halvleg blev sluttet af med et selvmål af hjemmeholdets Male Mollayeva, så det stod 4-0 til danskerne ved pausen.

I anden halvleg blev danskerne ved med at angribe.

Ud over målene fra Stine Larsen og Signe Bruun scorede også indskiftede Mille Gejl og Emma Snerle i anden halvleg.

Danmark er placeret på førstepladsen i gruppe E med seks point efter to kampe. Rusland, som må anses for den farligste rival, er også noteret for seks point efter to kampe.

Nummer et går direkte videre til VM, mens tre toere går videre via playoffkampe.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?