8. april 2020
Stine Jørgensen har sat sin lejlighed i Odense til salg. Til sommer flytter hun til Tyskland.
Stine Jørgensen har sat sin lejlighed i Odense til salg. Til sommer flytter hun til Tyskland.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stine Jørgensen ser frem til ny struktur i stærk Bundesliga

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine Jørgensen ser frem til ny struktur i stærk Bundesliga

Det bliver spændende at spille en ligeud-sæson frem for slutspil, siger Stine Jørgensen om Bundesliga-skifte.

Sport - 25. februar 2020 kl. 15:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landsholdsanfører Stine Jørgensen glæder sig til at prøve kræfter med en anderledes ligastruktur, end den hun er vant til, når hun til sommer bytter Odense Håndbold ud med tyske Bietigheim.

Det siger Jørgensen, efter at hun tirsdag blev præsenteret i bundesligaklubben på en toårig kontrakt.

arrow Læs også: Landsholdsanfører Stine Jørgensen skifter til Tyskland

- Jeg synes, det er tiltalende, at ligastrukturen er anderledes. I Danmark er man vant til at spille slutspil med gruppespil, semifinaler og finaler, hvorimod Bundesligaen bliver afgjort over hele sæsonen.

- Det bliver spændende at prøve, for man skal være på gennem hele sæsonen. I sidste sæson var vi (Odense, red.) suverænt bedst gennem hele grundspillet, men det kunne vi ikke rigtig bruge til noget til sidst. Så jeg glæder mig til at spille i den tyske struktur, siger landsholdsanføreren.

I de senere år har flere spillere taget turen fra de skandinaviske ligaer til Bundesligaen. Det har været med til at styrke ligaen og gøre den mere interessant, siger Stine Jørgensen.

- Det vidner om, at Bundesligaen bliver stærkere og stærkere i de her år. Når man ser det tyske landshold, så gør de det også godt til slutrunder, og de har gode spillere.

- Og så er Bundesligaen bare spændende, for når man er i den danske liga, er det mange af de samme spillere og mennesker, man møder. Derfor er det tiltalende at opleve en ny kultur med andre spillere og hold, siger hun.

Hun bliver holdkammerat med Fie Woller, der allerede spiller i Bietigheim, og Trine Østergaard, der også til sommer bytter Odense ud med den sydtyske klub.

- Selvfølgelig lokker det, at der er andre danskere dernede. Fie Woller og Trine Østergaard er to gode fløjspillere, og det betyder da meget, at de er der, men det betyder også meget, at det generelt er et godt hold, der spiller i toppen af den tyske liga og spiller i Champions League.

- Jeg har faktisk ikke snakket med Fie Woller i forhold til klubskiftet, men vi har da talt om klubben, når vi har været til landsholdssamlinger, siger Stine Jørgensen.

I begyndelsen af januar meddelte Odense, at Stine Jørgensen var en af flere profiler, der til sommer ville være fortid i det fynske. Siden begyndte hun at sondere terrænet for en ny klub, og Bietigheim var hurtigt en interessant bejler til bagspilleren.

- Ret hurtigt i processen med at finde en ny klub fandt jeg ud af, at jeg gerne ville til udlandet. Så jeg begyndte at finde ud af, hvad der var af muligheder, og hvad der var interessant.

- Der må jeg bare sige, at Bietigheim hurtigt gav en god mavefornemmelse, for de var professionelle hele vejen igennem, og de holdt fast i det gode indtryk, de gav fra starten, siger Stine Jørgensen.

Hendes kommende klub er forsvarende tysk mester og ligger aktuelt nummer to i Bundesligaen.