20. oktober 2018
To kampe og seks point i Superligaen har givet sportsdirektør Allan Gaarde mere ro til at finde forstærkninger til AaB.
To kampe og seks point i Superligaen har givet sportsdirektør Allan Gaarde mere ro til at finde forstærkninger til AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sportsdirektør har øjne på offensive AaB-emner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sportsdirektør har øjne på offensive AaB-emner

Sportsdirektør Allan Gaarde er opsat på at forstærke AaB's offensiv, og Gaarde har navne på blokken.

Sport - 20. juli 2018 kl. 22:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en 2-1-sejr over FC Midtjylland fredag aften har AaB seks point efter to kampe i Superligaen.

Det betyder dog ikke, at klubben lader sig nøjes med den nuværende trup, der har vundet over Sønderjyske og FC Midtjylland.

- Vi skal forstærke os. Vores udfordring har i et stykke tid været at score nok mål.

- Vi vil gerne spille offensivt og underholdende fodbold, så vi vil primært styrke os der. Det kan være på kanterne, midtbanen eller i angrebet, siger Allan Gaarde.

Sportsdirektøren er også i samtale om nogle bestemte spillere. Han sigter efter at tilknytte alt fra en enkelt til flere spillere i transfervinduet.

- Emner har jeg nok af. Der er mange spillere, der gerne vil spille i AaB. Der er bare ikke så mange, som vi vil have til AaB.

- Vi har fundet nogle spillere, der har nok kvalitet, og så må vi se, om vi kan løse det, siger Allan Gaarde.

Efter to runder i Superligaen har AaB en næsten uforandret trup i forhold til den seneste sæson. De manglende handler skyldes, at de spillere, som AaB er interesserede i, udforsker alternativer.

- Vi ved godt, at man som dansk klub ikke er førstevælger på alle hylder. Vi kigger jo efter spillere, som helt sikkert har andre muligheder.

- Det er ikke optimalt, at vi kan spille syv runder i ligaen, før det er på plads, men vi vil hellere vente på de rigtige, siger han.

Nordjydernes seks point efter to kampe i ligaen kan dog give klubbens sportsdirektør lidt mere tid.

- Vi tror på vores hold, og det forstærkes, når vi vinder kampe. Så det giver da ro til at træffe de rette beslutninger, slutter sportsdirektøren.

AaB har hverken hentet eller solgt spillere i det indeværende transfervindue.

Ungdomsspilleren Bardhec Bytyqi er tilbage fra et lejemål i Skive, men brasilianske Yann Rolim er taget videre efter sin tid som lejesvend i Aalborg.