19. november 2018
FC København-målmanden Stephan Andersen er eneste nye spiller i startopstillingen i torsdagens Europa League-kamp ude mod Slavia Prag. Her ses keeperen i hjemmekampen mod Slavia Prag, som FCK tabte med 0-1.
FC København-målmanden Stephan Andersen er eneste nye spiller i startopstillingen i torsdagens Europa League-kamp ude mod Slavia Prag. Her ses keeperen i hjemmekampen mod Slavia Prag, som FCK tabte med 0-1.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solbakken skifter kun ud på målmandsposten i Prag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solbakken skifter kun ud på målmandsposten i Prag

Der er genvalg til de ti FCK-markspillere fra 1-0-sejren over Brøndby i torsdagens Europa League-kamp i Prag.

Sport - 08. november 2018 kl. 20:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle ti markspillere fra søndagens 1-0-sejr ude over Brøndby er med fra start for FC København i torsdagens Europa League-kamp mod Slavia Prag.

Kun på målmandsposten har FCK-træner Ståle Solbakken skiftet ud til kampen i Prag.

arrow Læs også: FCK lever stadig efter nullert i Prag

Det betyder, at Stephan Andersen er den eneste nye FCK-spiller i forhold til den seneste kamp i Superligaen. Den normale førstekeeper, Jesse Joronen, tager i stedet plads på bænken.

Til gengæld har Solbakken slet ikke roteret blandt markspillerne.

Det betyder blandt andet, at Rasmus Falk igen skal spille pladsen som kantspiller i venstre side, mens Robert Skov er placeret i modsatte side.

FCK rejste til Prag med 21 spillere, og da der kun er plads til 18 på banen og bænken, er tre spillere henvist til tribunen.

Det drejer sig om reservekeeper Frederik Ibsen, backen Mads Roerslev og angriberen Kenan Kodro.

Kodro er dermed blevet overhalet af både Jonas Wind, der scorede sejrsmålet mod Brøndby, samt Carlo Holse.

På bænken er der også blevet plads til blandt andre William Kvist og Nicolaj Thomsen.

Angriberen Viktor Fischer og stopperen Michael Lüftner er ude med skader for FCK.

Inden kampen var der masser af politibiler med blå blink, kampklædte politibetjente samt andet sikkerhedspersonale, da FCK-fansene blev eskorteret til Eden Arena, hvor Slavia Prag har hjemmebane.

De lokale tjekker stod og filmede de danske fans med deres smartphones og lod dem stille og roligt passere gaden, hvor al normal trafik var indstillet.

FCK-fansene sang og skrålede, og klokken 20.20 havde de fleste fundet deres pladser i det ene hjørne af stadion.

FCK stiller op med følgende 11 spillere (4-4-2):

Stephan Andersen; Peter Ankersen, Denis Vavro, Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen; Robert Skov, Ján Gregus, Carlos Zeca, Rasmus Falk; Pieros Sotiriou, Dame N'Doye.

arrow FCK-træner efter nullert: Vi lever stadig i Europa
09. november 2018 kl. 00:12 Opdateret: kl. 00:14
arrow Nicolai Boilesen slipper billigt fra skade i Europa League
09. november 2018 kl. 00:11 Opdateret: kl. 00:12
arrow FCK-keeper efter 0-0 i Prag: Dette point kan blive vitalt
08. november 2018 kl. 23:54 Opdateret: kl. 23:56