18. november 2017
Uros Matic fik en sjælden chance fra start, da FC København mødte Zlín på udebane.
Uros Matic fik en sjælden chance fra start, da FC København mødte Zlín på udebane.
Foto: Reuters/David W Cerny
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solbakken nedprioriterede Europa: Situationen er prekær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solbakken nedprioriterede Europa: Situationen er prekær

FCK har problemer i Superligaen, og derfor stillede Solbakken ikke med det bedst mulige hold mod Zlín.

Sport - 20. oktober 2017 kl. 00:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC København humper og halter i denne sæson, og før Europa League-kampen mod Zlín torsdag aften tog træner Ståle Solbakken konsekvensen af de svingende resultater.

Folk som Stephan Andersen, Uros Matic og Carlo Holse røg ind i startopstillingen for at skåne nogle stamspillere til kampene i den hjemlige Superliga.

Trods den alternative startopstilling slap FCK fra besøget i Tjekkiet med 1-1.

- I princippet kunne vi godt have stillet et stærkere hold. Men vi er i en prekær situation i Superligaen og har tabt tre kampe, lige efter vi har spillet i Europa, forklarer Ståle Solbakken til tv-stationen 6'eren.

- Jeg kan godt stå og sige, at spillerne skal kunne spille alle kampe, og at de skal være klar til Superligaen, men det har de altså ikke været.

- Selv om vi havde tabt i dag, ville vi stadig have haft en fair chance for at gå videre i Europa League, siger Ståle Solbakken.

Kampen blev afbrudt i 20 minutter på grund af tæt tåge, indtil dommeren vurderede det var forsvarligt at spille færdig.

Solbakken er lettet over, at den sidste del af kampen ikke blev udsat til fredag med tanke på problemerne i den hjemlige liga.

- Vi ville meget gerne undgå at spille igen fredag. Vi ville gerne have en hverdag i morgen (fredag), hvor vi kan forberede os til AGF-kampen på søndag, siger Ståle Solbakken.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk