19. november 2018
Claus Nørgaard leverede varen fredag aften, da Sønderjyske-træneren førte sit hold til sejr over Vendsyssel i Superligaen.
Claus Nørgaard leverede varen fredag aften, da Sønderjyske-træneren førte sit hold til sejr over Vendsyssel i Superligaen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sønderjyske-sportschef hylder presset træner efter sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyske-sportschef hylder presset træner efter sejr

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard var presset, men bliver rost af sin sportschef efter sejr over Vendsyssel.

Sport - 17. august 2018 kl. 22:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en utilfredsstillende sæsonstart fik Sønderjyske fredag aften en forløsende sejr, da holdet vandt 2-1 hjemme over Vendsyssel FF.

Sejren skal i følge Sønderjyske-sportschef Hans Jørgen Haysen tilskrives en taktisk justering fra træner Claus Nørgaard, der har været under hårdt et pres.

arrow Læs også: Vendsyssel-træner: Vi har stadig oprykkergejsten

- Jeg synes Claus (Nørgaard red.) lavede en genistreg ved at skifte fire friske spillere ind i forhold til sidste runde og samtidig skifte spilformation til kampen.

- Claus (Nørgaard red.) har tit fået skylden, når vi har tabt, men jeg synes også, at han skal have æren, når vi vinder, siger Hans Jørgen Haysen.

Der var op til kampen mod Vendsyssel stor debat i de lokale medier om, hvorvidt Claus Nørgaard er den rette træner for Sønderjyske.

Den debat har Hans Jørgen Haysen fulgt, og han vedkender gerne, at presset var ekstra stort også på træneren før fredagens vigtige sejr.

- Der har været en masse skriverier, og der har været pres på både klub, træner og jeg selv.

- Det er svært ikke at lade sig påvirke, men det eneste jeg kan gøre, er at kigge internt, og se hvordan jeg synes, vi gør det, siger sportschefen.

Træner Claus Nørgaard omtaler den taktiske justering til kampen som en helt naturlig del af jobbet.

- Jeg mener, at det er en naturlig ting af trænerarbejdet, at man sætter holdet op på den måde, som, man mener, kan give størst chance for sejr, siger Claus Nørgaard.

Samtidig vil han helst ikke forholde sig til det pres, der har været på ham i ugens løb

- Jeg bruger ikke energi på at tænke over, om mit sæde er hedt eller ej, siger Claus Nørgaard.

Sønderjyske skal forsøge at hente en ny sejr, når holdet i næste weekend møder FC København på udebane.

arrow Sønderjyske henter forløsende sejr over oprykker
17. august 2018 kl. 21:00 Opdateret: kl. 21:02