23. juni 2021
Pierre Kanstrup håber på at komme til at spille europæisk fodbold i den kommende sæson. (Arkivfoto)
Pierre Kanstrup håber på at komme til at spille europæisk fodbold i den kommende sæson. (Arkivfoto)
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sønderjyske øjner Europa efter sejr: Det kunne være fedt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyske øjner Europa efter sejr: Det kunne være fedt

Sønderjyskes mål om Europa kom et skridt tættere på, da klubben mandag aften slog Lyngby 2-0.

Sport - 17. maj 2021 kl. 22:19
Af Ritzau

Mandag aften tog Sønderjyske et skridt mod Europa, da klubben slog Lyngby Boldklub med 2-0 på Sydbank Park.

Sønderjyske passerede AaB øverst i nedrykningsspillet, og drømmene er så småt begyndt at spire i Haderslev, hvor håbet er at spille europæisk fodbold næste sæson.

Pierre Kanstrup fortæller, at målet er den playoffkamp om Europa, der vil betyde meget i Sønderjyske.

- De næste to kampe handler om, at vi skal bevare den her syvendeplads, så vi kan komme ud og spille om at kvalificere os til Europa, siger han.

Sønderjyske tabte pokalfinalen med 4-0 til Randers FC, hvorfor klubben missede en direkte plads i et europæisk gruppespil. Derfor betyder en syvendeplads og en ny chance for Europa også meget, fortæller Kanstrup.

- Det kunne være fedt at spille i Europa. Særligt fordi vi leverede, som vi gjorde i torsdags, hvor den lette vej til Europa glippede.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke greb chancen i torsdags. Nu er der lidt længere vej, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, siger Sønderjyske-anføreren.

Hos Sønderjyskes cheftræner, Glen Riddersholm, er der også drømme at spore, og han håber, at mandskabet har lært noget af pokalfinalen.

- Det ville betyde rigtig meget for os at komme i Europa. Jeg håber det virkelig for holdet og hele klubben.

- Vi har været så tæt på, så det kunne være rart, hvis vi nu har lært af den erfaring og kan tage det sidste stik i kvalifikationsspillet.

Fokus ligger dog først og fremmest på de to næste kampe, og Glen Riddersholm er udmærket klar over, at en eventuel playoffkamp ikke bliver let.

Hvis Sønderjyske ender bedst af holdene i nedrykningsspillet, skal klubben møde det hold, der ender på fjerdepladsen i mesterskabsspillet. Det er lige nu AGF.

- Vi ved, at det bliver en svær kamp, hvis vi ender med at skulle spille mod AGF på udebane, siger Glen Riddersholm.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?