14. november 2018
- Vi fik slet ikke lagt nok pres på, og vi skulle have kommet mere over kanterne. Jeg tror slet ikke, at vi havde et indlæg i den periode, hvor vi er i overtal, siger Marcel Rømer efter 1-1 mod AC Horsens.
- Vi fik slet ikke lagt nok pres på, og vi skulle have kommet mere over kanterne. Jeg tror slet ikke, at vi havde et indlæg i den periode, hvor vi er i overtal, siger Marcel Rømer efter 1-1 mod AC Horsens.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sønderjyske-midt: Vi håndterede ikke overtal godt nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyske-midt: Vi håndterede ikke overtal godt nok

Sønderjyske-lejren er skuffet over, at man ikke håndterede det bedre at være en mand i overtal mod Horsens.

Sport - 10. november 2018 kl. 19:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sønderjyske var en mand i overtal i det sidste kvarter af kampen mod AC Horsens, efter at Horsens-spilleren Sonni Nattestad blev udvist.

Gæsterne formåede dog ikke at udnytte overtallet til at få hevet en sejr med hjem til Haderslev, og opgøret sluttede derfor 1-1.

Sønderjyske-spilleren Marcel Rømer er ikke helt tilfreds med måden, overtallet blev håndteret på.

- Vi fik slet ikke lagt nok pres på, og vi skulle have kommet mere over kanterne. Jeg tror slet ikke, at vi havde et indlæg i den periode, hvor vi var i overtal.

- Det siger sig selv, at det ikke er godt nok, siger Sønderjyske-midtbanespilleren Marcel Rømer.

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard er enig.

- Vi kommer ikke frem til de afgørende chancer og dermed ikke det afgørende mål, og det er vi selvfølgelig skuffede over, siger Claus Nørgaard, der kalder kampen for en klassisk kamp mod Horsens.

- Det var en rodet kamp. Horsens er et svært hold at spille mod. De har altid en masse indkast og dødbolde, som dræber rytmen, så er de kan godt være svære at bøvle med, siger Claus Nørgaard.

Sønderjyske-træneren glæder sig dog over, at hans mandskab nu er ubesejret i de sidste fem superligakampe.

- Vi har fået point i de sidste fem kampe, og det er vi rigtig glade for. Vi har kun tabt to ud af de sidste 11 kampe, og det viser, at vi har fået et højere og mere stabilt niveau.

I den seneste periode har der været mange skriverier om intern uro i klubben, men på trods af det har spillet på banen ikke været påvirket af skriverierne ifølge Marcel Rømer.

- Spillet har ikke været påvirket af, hvad der er blevet skrevet, og det tror jeg også, fortæller lidt om, hvilken situation klubben i virkeligheden har været i, kontra hvad der er blevet skrevet.

- Det har ikke haft noget på sig, og det har vi heldigvis også bevist på banen, siger Marcel Rømer.