16. oktober 2018
Frederik Christensens talent er så stort, at han nu som den første egenproducerede spiller i mange år får fuldtidskontrakt i FC Vestsjælland.
Frederik Christensens talent er så stort, at han nu som den første egenproducerede spiller i mange år får fuldtidskontrakt i FC Vestsjælland.
Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse-talent skriver med FCV

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse-talent skriver med FCV
Opdateret 08. maj 2015 kl. 15:33
Sport - 08. maj 2015 kl. 09:00
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal helt tilbage til Kristian Uth for at finde den seneste Slagelse B&I-spiller, der har taget hele turen op i FC Vestsjællands førsteholdstrup.

Men klubben har nu valgt at tegne en fuldtidskontrakt med 20-årige Frederik Christensen, der har taget turen op igennem Slagelse B&Is ungdomsafdeling.

- Det er fantastisk, at jeg nu får chancen. Jeg bliver student til sommer, og så er det ellers fodbold på fuldtid, der venter rundt om hjørnet. Jeg er ret sikker på, at mine kammerater, der måske skal ud og rejse jorden rundt trods alt gerne vil bytte, siger Frederik Christensen.

Den unge angriber kunne faktisk allerede tidligere have fået chancen for at komme på fuldt ud med i truppen, men han har valgt at prioritere sin skole, og derfor er han glad for, at FCV har vist forståelse for den beslutning.

- Det har da til tider været irriterende, at jeg har meldt afbud til træning og kampe på grund af skolen, men klubben har heldigvis vist stor forståelse for, at jeg skulle have min studentereksamen, før jeg kunne koncentrere mig om at spille fodbold på fuldtid. Nu bliver det dejligt, at jeg ikke skal koncentrere mig om andet end fodbold, siger Frederik Christensen.

I fredagens udgave af Sjællandske kan du også læse, hvad klubbens talentchef og Slagelse B&Is sportschef siger til Frederik Christensens kontrakt.