26. september 2021
Steffen Olsen - her ved en World Cup tidligere på året - var ok tilfreds med sin indsats tirsdag. Han ser mere frem til favoritdisciplinen på mandag. (arkivfoto)
Steffen Olsen - her ved en World Cup tidligere på året - var ok tilfreds med sin indsats tirsdag. Han ser mere frem til favoritdisciplinen på mandag. (arkivfoto)
Foto: Prakash Singh/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skidt start og voldsomme nerver sender riffelduo ud af OL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skidt start og voldsomme nerver sender riffelduo ud af OL

Steffen Olsen og Anna Skade Nielsen er ude af OL i 10 meter riffel for hold efter første kvalifikationsrunde.

Opdateret 27. juli 2021 kl. 06:52
Sport - 27. juli 2021 kl. 06:50
Af Ritzau

Olympiske nerver og en skidt indledning kostede dyrt for de danske riffelskytter Steffen Olsen og Anna Skade Nielsen.

Duoen, som udgjorde det danske mixede hold i 10 meter riffel, leverede et par dårlige skud tidligt i første kvalifikationsrunde ved OL, og det blev kostbart.

Danskerne sluttede kvalifikationen som nummer 21 og må vinke farvel til drømmen om OL-metal i denne omgang.

Anna Skade Nielsen følte sig tynget af nerver i den individuelle konkurrence i 10 meter riffel lørdag, og nerverne havde ikke lagt sig før tirsdagens konkurrence.

- Jeg havde håbet på at skyde bedre. Det er træls at skyde sit bundniveau en gang til, men OL er noget andet end alle andre konkurrencer. Jeg var meget nervøs.

- Jeg havde lagt en taktik med min træner, og den gik ikke som håbet, og det kostede nogle dyre fejl i starten. Nerverne var så voldsomme, at det ikke var positivt for taktikken, fortæller Anna Skade Nielsen.

Kun de 8 bedste af de 29 deltagende hold gik videre til anden kvalifikationsrunde, og danskerne kom aldrig med i topkampen efter de tidlige missere.

Steffen Olsen, der har 50 meter riffel som sin primære disciplin, var dog ganske godt tilfreds med sin egen præstation.

- Jeg havde håbet på mere end en 21.-plads, men når det er sagt, havde jeg en ok skydning, som levede nogenlunde op til det niveau, jeg havde forventet på forhånd.

- Det er ikke min specialitet, så forventningerne var lidt lavere, lyder det fra Steffen Olsen.

Han skal på mandag i aktion i 50 meter riffel.

- Jeg glæder mig bare til at komme i gang. Jeg har haft nogle dage, hvor jeg nærmest ikke har kunnet få lov til at skyde, fordi banerne var optaget, så jeg glæder mig til at komme i gang for alvor. Det er 50 meter, der er sjovest for mig.

Han blev verdensmester i 2018, men har ikke sat sig en resultatmæssig forventning i Tokyo.

- Egentlig er jeg mere procesorienteret. I dag var processen eksempelvis rigtig fin for mig. Resultatet kommer også an på vejr og vind, da der skydes på åben bane, så det er svært at spå om, siger Olsen, før Nielsen supplerer:

- Jeg tænker, at han går efter finalen, og det er i jo i hvert fald et resultat, siger hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?