29. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skadet finger kan holde norsk spiller ude mod Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skadet finger kan holde norsk spiller ude mod Danmark

En af det norske landsholds nøglespillere, Christian O'Sullivan, bliver nok ikke klar til OL-kvartfinale.

Sport - 02. august 2021 kl. 03:32
Af Ritzau

Norges håndboldlandshold må sandsynligvis se bort fra en af holdets bærende kræfter i tirsdagens OL-kvartfinale mod Danmark.

Det oplyser landsholdslæge Thomas Torgalsen ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Christian O'Sullivan beskadigede tommelfingeren på sin kastearm i Norges kamp mod Frankrig søndag.

Efterfølgende tilbragte spilleren flere timer på to hospitaler i Tokyo, hvor lægerne konstaterede, at tommelfingeren er kommet ud af led.

- Det er ikke lykkedes lægerne at få fingeren ordnet, udtaler Torgalsen i en pressemeddelelse natten til mandag dansk tid.

Lægen oplyser, at spilleren har fået fortalt, at der skal en mindre operation til for at få tommelfingeren på plads.

- Vi håber, at den kan blive udført i løbet af dagen på et hospital i Tokyo. Det er mest sandsynligt, at han ikke kan spille mere i OL-turneringen, siger lægen.

Christian O'Sullivan, der spiller klubhåndbold i Tysklands stærke Bundesliga, er ifølge NTB en af de vigtigste spillere på det norske landshold.

Med hans skade har Danmark styrket sine chancer for at vinde, skriver nyhedsbureauet.

Stemmer du til kommunalvalget i år?