26. maj 2020
Simon Makienok Christoffersen har en fortid som angriber i de danske klubber HB Køge og Brøndby. (Arkivfoto)
Simon Makienok Christoffersen har en fortid som angriber i de danske klubber HB Køge og Brøndby. (Arkivfoto)
Foto: Simon Laessoe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Simon Makienok er rask efter coronasmitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Simon Makienok er rask efter coronasmitte

Simon Makienok er testet negativ for coronavirus, og Dresden-angriberen er derfor ikke længere i karantæne.

Sport - 23. maj 2020 kl. 10:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tårnhøje angriber Simon Makienok Christoffersen er raskmeldt igen efter at have været smittet med coronavirus.

Det skriver danskeren på sin Instagram-profil.

- Endelig udenfor igen! Jeg har lige fået svar på min test, og den siger, at jeg er kureret for coronavirus.

- Mange tak for alle jeres beskeder, dem har jeg sat pris på, skriver danskeren der har været i karantæne i to uger.

Han var en af tre Dynamo Dresden-spillere, der tidligere i maj blev testet positiv for coronavirus.

På grund af smittetilfældene var Dynamo Dresden ikke i aktion, da 2. Bundesligaen blev genoptaget i sidste uge. Heller ikke i denne weekend skal holdet i aktion.

Makienok og holdkammeraterne skal søndag i næste uge spille holdets første kamp med point på spil siden 8. marts.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?