21. november 2019
NFH-træner Jakob Larsen måtte se sit hold smide en stor føring i mandagens nederlag til Silkeborg-Voel. (Arkivfoto)
NFH-træner Jakob Larsen måtte se sit hold smide en stor føring i mandagens nederlag til Silkeborg-Voel. (Arkivfoto)
Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Silkeborg-Voel slår NFH efter flot comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Silkeborg-Voel slår NFH efter flot comeback

Nykøbing Falster Håndbold var foran med fem ved pausen, men endte med at tabe til Silkeborg-Voel.

Sport - 14. oktober 2019 kl. 21:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det så ud til at ende med en komfortabel sejr til Nykøbing Falster Håndbold (NFH), da holdet hjemme mandag mødte Silkeborg-Voel i HTH Ligaen.

Ved pausen var NFH foran med fem mål efter en første halvleg i kontrol, men efter turen i omklædningsrummet tog gæsterne fat, og Silkeborg-Voel endte med at tage sejren og de to point ved at vinde 26-25.

Dermed blev NFH sløje sæsonstart forlænget. Kristina Kristiansen og co. er efter syv kampe noteret for fire point.

Silkeborg-Voel byder sig med sejren til i toppen af tabellen. Holdet har ti point på femtepladsen og er à point med Odense og Viborg på tredje- og fjerdepladsen.

Midtjyderne indledte deres comeback fra anden halvlegs start. Efter en flyvende start lykkedes det med fem scoringer i træk at udligne til 16-16, og så var kampen pludselig helt åben efter en mere ensidig første halvleg.

Herefter fulgtes de to hold ad. Ved stillingen 25-23 til NFH så det ud til, at hjemmeholdet havde fundet melodien, da det gjaldt, men Silkeborg-Voel var ikke færdige og fik kæmpet sig tilbage på 25-25 med fem minutter tilbage.

Så gik målscoringen i stå, og det lignede en pointdeling. Men med 18 sekunder tilbage sørgede Rikke Iversen for sejren, da hun sendte Silkeborg-Voel i front med kampens sidste scoring.