15. oktober 2019
Michael Mørkøv
Michael Mørkøv
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sidste udkald for Mørkøv: Tour-start i Danmark er en drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste udkald for Mørkøv: Tour-start i Danmark er en drøm

En Tour de France-start i Danmark i 2021 er et klart mål for den 33-årige cykelrytter Michael Mørkøv.

Opdateret 20. februar 2019 kl. 17:22
Sport - 20. februar 2019 kl. 17:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når verdens største etapeløb i 2021 bliver skudt i gang på dansk jord, håber 33-årige Michael Mørkøv i den grad på at stille til start.

Det fortæller den danske Quick-Step-rytter, som tror på et nyt højdepunkt, selv om cykelkarrieren er ved at have nået sit efterår.

arrow Læs også: Ekspert om begejstring over Tour-start: Pas på løbske udgifter

- Med min alder er det ved at være sidste udkald i forhold til at være med i en dansk Tour-start, siger Michael Mørkøv.

- Så jeg vil selvfølgelig gøre mit for at være med ved startstregen i Danmark.

I cykelmiljøet har det svirret med rygter om en dansk Tour de France-start, fortæller Mørkøv.

Han kalder Tour de France for den "med længder største begivenhed i cykelsporten".

- Det her er noget, som alle os i cykelsporten har håbet på og krydset fingre for - især de seneste måneder, hvor det har været rigtig meget på tale.

- Fra mit personlige synspunkt har jeg da håbet særligt meget på det, siger han.

Mørkøvs planer for de kommende sæsoner indeholder blandt andet et OL på bane i 2020, som han håber på at kunne køre med Lasse Norman Hansen.

Derefter vil han blandt andet rette blikket mod Touren, fortæller han.

- Det vil være en stor motivation. Jeg har været professionel i ti sæsoner nu og har oplevet rigtig meget på bane- og landevej og ved OL og VM.

- Man kigger altid efter nogle af de ting, man endnu ikke har oplevet. Noget, der er så unikt som en Tour de France-start i Danmark, ville være en kæmpe oplevelse og en drøm for enhver dansk cykelrytter, siger han.

Mørkøv har kørt alle tre grand tours og blev dansk mester i landevejsløb i 2013 og 2018.

arrow Roskildes handelsformand: Touren giver os tro på fremtiden
22. februar 2019 kl. 08:50 Opdateret: kl. 09:28
arrow Jørgen Leth: Touren betaler tilbage til trofaste danske fans
22. februar 2019 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:30