27. februar 2020
Efter en afslutning fra Cristiano Ronaldo liggende i luften i slutfasen fik Juventus tilkendt et straffespark, som Ronaldo udnyttede til at sikre uafgjort i første pokalsemifinaledyst mod AC Milan og Simon Kjær.
Efter en afslutning fra Cristiano Ronaldo liggende i luften i slutfasen fik Juventus tilkendt et straffespark, som Ronaldo udnyttede til at sikre uafgjort i første pokalsemifinaledyst mod AC Milan og Simon Kjær.
Foto: Alberto Lingria/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sent Ronaldo-mål sikrer pokaldeler mod Milan og Kjær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sent Ronaldo-mål sikrer pokaldeler mod Milan og Kjær

Milan var på vej mod en pokalsejr, men Cristiano Ronaldo udlignede på et straffespark i tillægstiden til 1-1.

Sport - 13. februar 2020 kl. 22:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superstjernen Cristiano Ronaldo slog til i tillægstiden i Milano torsdag, da portugiseren på et straffespark udlignede til 1-1.

Det endte med at blive slutresultatet, da AC Milan og Simon Kjær tog imod i klubbernes første semifinaleslag i pokalturneringen.

Milan var ellers kommet foran 1-0 med en halv time igen, da Ronaldo forsøgte sig i feltet med en akrobatisk afslutning tæt på kampens sidste minut.

Liggende i luften hamrede Ronaldo bolden ind på armen af Milans Davide Calabria, og det endte med et straffespark, efter at dommeren havde konsulteret VAR.

Dermed er alt åbent, inden returkampen i Torino.

Simon Kjær spillede hele kampen i Milans forsvar, og han og holdkammeraterne var stærkt på vej mod et endnu bedre udgangspunkt til returmødet, men Milan fik ødelagt humøret til sidst.

Klubben mødte op med 2-4-nederlaget til Inter i frisk erindring, og klubben kunne nok bruge lidt opmuntring efter søndagens nedtur i lokalbrag ligaen, hvor Milan førte 2-0.

Det så da også godt ud efter 61 minutter, da Milans Samu Castillejo sendte en præcis aflevering ind i feltet. Opdækningen i gæsternes felt svigtede, og så stod Ante Rebic klar, og den kroatiske angriber dirigerede bolden i mål til 1-0.

Det så altså ud til at holde, inden Ronaldo sluttede af med udligne.

Milans Zlatan Ibrahimovic fik en advarsel i første halvleg, og dermed er den svenske stjerne spærret i returkampen.

Milan måtte også se Theo Hernández blive udvist 18 minutter før tid med sit andet gule kort i kampen.

I Serie A er der 22 points forskel på de to mandskaber i øjeblikket, da Juventus og Inter i toppen begge har 54 point, mens Milan er nummer ti med 32 point.

På samme græstæppe tabte Inter og Christian Eriksen onsdag med 0-1 mod Napoli i den anden semifinale.

Milan spiller returkamp i Torino 4. marts, mens Inter og Eriksen skal til Napoli og forsøge at vinde 5. marts.

Finalen i Coppa Italia spilles 13. maj.

Lazio er forsvarende pokalmester.