16. november 2018
Forsvarsspilleren Miranda jubler over sin sene hovedstødsscoring, der sikrede Brasilien en 1-0-sejr over Argentina.
Forsvarsspilleren Miranda jubler over sin sene hovedstødsscoring, der sikrede Brasilien en 1-0-sejr over Argentina.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sen scoring sikrer Brasilien revanche mod Argentina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sen scoring sikrer Brasilien revanche mod Argentina

Et hovedstødsmål i tillægstiden af Miranda var nok til at sikre Brasilien en 1-0-sejr over Argentina tirsdag.

Sport - 16. oktober 2018 kl. 23:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En næsten brutal scoring sikrede tirsdag Brasilien en 1-0-sejr over Argentina, da de to rivaler krydsede klinger i en testkamp.

Opgøret i Saudi-Arabien var uden superstjernen Lionel Messi, der angiveligt holder pause fra det argentinske landshold efter skuffelsen ved VM i Rusland.

Superstjernen Neymar var til gengæld med hos Brasilien, og det var Paris Saint-Germain-profilen, der tog et hjørnespark dybt inde i tillægstiden.

Bolden blev sendt ind i Argentinas felt, og her pandede Inter-spilleren Miranda den smalle sejr hjem, da han med et kraftfuldt hovedstød scorede til 1-0.

Argentina var også uden profiler som Manchester City-angriberen Sergio Agüero og Angel Di Maria fra PSG.

For Argentinas midlertidige træner, Lionel Scaloni, var det første nederlag i hans fire kampe i spidsen for Argentina, efter at han afløste Jorge Sampaoli, der blev fyret efter Argentinas skuffende VM.

Opgøret i Jeddah var det 105. officielle fodboldmøde mellem de to sydamerikanske lande.

Brasilien er marginalt bedst med 41 sejre mod Argentinas 38 sejre.

26 gange har de to lande spillet uafgjort.

Det forrige opgør mellem Brasilien og Argentina var i juni i 2017, da Argentina i Australien vandt 1-0.