5. marts 2021
Beat Feuz vandt et styrtløb i Kitzbühel for anden gang på tre dage.
Beat Feuz vandt et styrtløb i Kitzbühel for anden gang på tre dage.
Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schweizer vinder udsat styrtløb og tager førsteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schweizer vinder udsat styrtløb og tager førsteplads

Mændenes styrtløbskonkurrence i Kitzbühel var udsat til søndag, og igen løb schweizeren Beat Feuz med sejren.

Sport - 24. januar 2021 kl. 12:27
Af Ritzau

Vejret var for dårligt til at afvikle styrtløb i østrigske Kitzbühel lørdag, og derfor blev mændenes styrtløbskonkurrence skubbet et døgn.

Søndag var forholdene bedre, og ligesom i fredagens løb endte det med schweizisk sejr, da Beat Feuz drønede hurtigst ned ad pisten.

Feuz vandt med 0,17 sekunder ned til franskmanden Johan Clarey, mens Matthias Mayer fra Østrig tog sig af tredjepladsen.

Beat Feuz tog dermed begge stik i det traditionsrige skiløb, der går under navnet Hahnenkammrennen, og satte sig også på førstepladsen i World Cup-stillingen for disciplinen.

Schweizerens 100 point var nok til at sende ham forbi Mayer, som nu er på andenpladsen med 28 point færre end konkurrenten. På tredjepladsen ligger Clarey.

Ingen af de tre er dog i nærheden af den samlede førsteplads for hele den alpine World Cup. Den føres af franske Alexis Pinturault, som har et stort forspring til nordmanden Aleksander Aamodt Kilde og schweiziske Marco Odermatt.

De bedste alpine skiløbere skulle oprindeligt have dystet i super-G søndag, men på grund af ændringerne er det løb rykket til mandag.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?