22. september 2021
Belinda Bencic er sikret to medaljer ved OL. Lørdag sørgede hun med en sejr i damesingle for, at den første blev af guld.
Belinda Bencic er sikret to medaljer ved OL. Lørdag sørgede hun med en sejr i damesingle for, at den første blev af guld.
Foto: Marijan Murat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schweizer snupper OL-guld i kvindernes tennisturnering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schweizer snupper OL-guld i kvindernes tennisturnering

Belinda Bencic er ny olympisk mester i tennis, og hun kan søndag fordoble sin høst.

Sport - 31. juli 2021 kl. 16:38
Af Ritzau

Belinda Bencic er ny olympisk mester i tennis efter en sejr over tjekken Marketa Vondrousova.

Bencic tog et tæt første sæt med 7-5, inden hun tabte andet sæt med 2-6 og slutteligt vandt tredje sæt med 6-3 efter blandt andet tre brud i tjekkens serv.

Titlen er en af den 24-årige schweizers største triumfer i karrieren.

Hun har således forholdsvis beskedne fire turneringssejre i single bag sig og rangerer som nummer 12 på verdensranglisten.

Kvinders tennisturnering ved OL har været ramt af en lang stribe afbud, og den topseedede trio, Ashleigh Barty, Naomi Osaka og Aryna Sabalenka, røg alle forholdsvist tidligt ud.

Belinda Bencic har søndag muligheden for at blive dobbelt olympisk mester, når hun sammen med makkeren Viktorija Golubic spiller finale i damedouble mod det topseedede tjekkiske par, Barbora Krejčíková og Katerina Siniakova.

Tidligere på dagen sikrede Elina Svitolina en bronzemedalje til Ukraine efter en sejr i tre sæt over Kasakhstans Elena Rybakina.

Og Laura Pigossi and Luisa Stefani sikrede Brasilien sin første OL-medalje i tennis nogensinde, da de tog bronze med en sejr over russerne Veronika Kudermetova og Elena Vesnina.

Synes du, at kommunen er der for dig?