14. august 2020
Leicester var foran 1-0, men tabte 1-4 til Bournemouth på udebane.
Leicester var foran 1-0, men tabte 1-4 til Bournemouth på udebane.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schmeichel efter Leicester-kollaps: Min fejl ændrede kampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schmeichel efter Leicester-kollaps: Min fejl ændrede kampen

Et dårligt udspark fra Kasper Schmeichel satte gang i Leicesters nedtur i 1-4-nederlaget til Bournemouth.

Sport - 12. juli 2020 kl. 23:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Leicester-målmand Kasper Schmeichel tager sin del af ansvaret for, at det pludselig gik galt for holdet i Premier League-nederlaget på 1-4 til Bournemouth.

Leicester var foran, men et skidt målspark fra danskerens fod 20 minutter inde i anden halvleg førte til et straffespark, der ændrede kampen.

- Det gled ud af hænderne på os. Det starter med mig. Jeg lavede en fejl på målsparket, og det tager jeg ansvaret for. Det ændrede kampen fuldstændig, siger han til Sky Sports.

Leicester har kæmpet med at finde den form, som før årsskiftet gav mindelser om den sensationelle guldsæson for fire år siden.

Efter coronapausen er det blot blevet til én sejr i seks ligakampe, og Leicester hænger kun på med det yderste af neglene i top-4, der giver adgang til Champions League i næste sæson.

- Det er ikke godt nok af os. Det er et godt "wake up call" for os og forhåbentlig kommer det på et godt tidspunkt. Jeg er ked af det på fansenes vegne - især for anden halvleg, siger Kasper Schmeichel.

Allerede mandag kan Leicester blive overhalet, hvis det lykkes Manchester United at vinde hjemme over Southampton.

Leicester skal i aktion igen torsdag, når formstærke Sheffield United kommer til byen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?