19. november 2019
Sara Slott Petersen var glad, da hun i 2016 blev nummer to ved OL i Rio.
Sara Slott Petersen var glad, da hun i 2016 blev nummer to ved OL i Rio.
Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sara Slott Petersen åbner sæsonen med andenplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sara Slott Petersen åbner sæsonen med andenplads

Sara Slott Petersen var mere end halvandet sekund langsommere end konkurrenten Zuzana Hejnová i København.

Sport - 18. juni 2019 kl. 21:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske atletikstjerne Sara Slott Petersen tog tirsdag aften hul på udendørssæsonen med en andenplads ved Copenhagen Athletic Games på Østerbro i København.

Hun brugte 56,81 sekunder i 400 meter hækkeløb, hvilket kun tjekken Zuzana Hejnová kunne gøre hurtigere. Hejnova var cirka halvandet sekund hurtigere end danskeren.

Sara Slott Petersen godkender sin sæsondebut efter en kedelig start på 2019.

- Det var ok alt taget i betragtning. Efter diverse problemer med sygdom og skader, så var jeg virkelig i tvivl om, hvor jeg stod rent formmæssigt. Nu er jeg i gang, men der er ingen tvivl om, at der stadig er et stykke arbejde, som skal gøres, siger hun i en pressemeddelelse fra stævnearrangøren Sparta.

Tilbage i 2016 vandt Sara Slott OL-sølv på distancen. Dengang blev Hejnova henvist til en plads lige udenfor podiet.

Den hurtigste tid i verden i år har amerikaneren Dalilah Muhammad sat. I maj brugte hun 53,61 sekunder på distancen under et stævne i Doha.

Netop Doha er vært for årets største atletikkonkurrence, verdensmesterskabet. Det afvikles fra 27. september til 6. oktober.

http://www.imars.dk/liveboard/Event?meetId=04093886-4364-4142-8c4f-aa00a87e807f&eventEntryId=26e924b7-c191-4ad9-840f-1bafcc9b14a3&dayNo=0