5. august 2021
Simon Kjær (til venstre) og holdkammeraterne trænede første gang mandag efter den uhyggelige oplevelse i Parken.
Simon Kjær (til venstre) og holdkammeraterne trænede første gang mandag efter den uhyggelige oplevelse i Parken.
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rystet landshold forsøger at samle sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rystet landshold forsøger at samle sig

Mens meldingerne om Christian Eriksens tilstand er opløftende, forsøger det danske landshold at bruge holdkammeraten som motivation til resten af EM-slutrunden.

Sport - 14. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Tårerne pressede sig på, og stemmeføringen var lav.

Den voldsomme oplevelse i Parken sad tydeligvis stadig i Martin Braithwaite, da landsholdsangriberen mandag mødte journalisterne for første gang siden kampen mod Finland.

Christian Eriksens kollaps, den livreddende behandling og beslutningen om at færdiggøre kampen ligger selvklart stadig spillerne på sinde.

Men at holdkammeraten efter omstændighederne er i en god og stabil forfatning efter sit hjertestop, er helt afgørende for, at de nu kan se bare en anelse fremad.

Fynboens tilstand bliver den helt store motivation frem mod torsdagens opgør mod Belgien, der kan ende med at blive afgørende for danskernes chancer for at avancere fra EM-gruppen.

Chancer, der blev betydeligt mindre efter nederlaget på 0-1 til finnerne i den dramatiske premiere.

- Der er ikke nogen tvivl om, at min motivation er at tænke på Christian og gå ud og levere en god kamp i Parken.

- Jeg ved, at Danmark står sammen i modgang, og jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at blive specielt på torsdag. Der kommer til at være en sindssyg opbakning, og det kommer til at hjælpe os spillere, siger Braithwaite.

Landsholdskollegaen Kasper Schmeichel erkender, at det bliver svært at fokusere på fodbold igen, efter det spillerne har været igennem.

Men de vil gøre deres ypperste for holdkammeraten.

- Vi håber, at vi kan gå ud og gøre noget ekstraordinært sportsligt for Christian. Det er klart, at vi bliver nødt til at vende det til noget motivation og noget positivt.

- Det er også meget væsentligt og vigtigt at huske, at der er noget positivt i det her. Christian er her, og det kunne være endt meget værre, siger Schmeichel.

Mandag var meldingen fra Dansk Boldspil-Union (DBU) om Eriksens helbred endnu en gang opløftende. Hans tilstand er god og stabil.

Det var også positive meldinger om Eriksen, der fik spillerne til at sige ja til at færdiggøre kampen mod Finland lørdag aften.

Alternativet fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) var at spille søndag klokken 12, og ifølge Uefa var det spillernes beslutning at gennemføre kampen.

- Vi blev stillet i en position, som jeg personligt ikke føler, vi skulle være stillet i.

- Det krævede nok, at der var nogen højere oppe end os, som sagde, at det ikke var tiden til at træffe en beslutning, og måske skulle man vente til i morgen (søndag, red.) med at træffe en beslutning, siger den mangeårige landsholdsmålmand.

Resultatet fra første opgør bliver der ikke ændret på, og med tanke på belgiernes styrke i holdets sikre 3-0-sejr over Rusland, venter der noget af en opgave for danskerne på torsdag.

Efter aflysningen af søndagens træning var spillerne mandag tilbage på Helsingør-banens velfriserede græs, og stemningen virkede afdæmpet, men munter.

De små drillerier var også tilbage, og Schmeichel lovede med et stort smil hævn over Jonas Lössl, da sidstnævnte lobbede en bold over Leicester-keeperen og i mål.

Holdånden er intakt og har måske aldrig været stærkere. Den menneskelige mur, som spillerne dannede om Eriksen lørdag aften, er symbolet på det, de sammen gennemgår i disse dage.

De bearbejder episoden med hinanden og taler med familie og psykologer.

Men trods de mange udfordringer vil landsholdet være klædt på til torsdagens opgave, vurderer Martin Braithwaite.

- Når vi går ind på banen torsdag, skal alle nok være klar til at gøre det, de skal gøre, siger han.

Danmark møder Belgien torsdag klokken 18. På mandag gælder det sidste gruppekamp mod Rusland. Alle Danmarks opgør i det indledende gruppespil spilles i Parken.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?