15. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Russisk favoritdræber fuldender triumf i Cincinnati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Russisk favoritdræber fuldender triumf i Cincinnati

Tredje gang var lykkens gang for Daniil Medvedev, der efter to finalenederlag på to uger vandt i Cincinnati.

Sport - 19. august 2019 kl. 01:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den russiske tennisspiller Daniil Medvedev vinder ATP-turneringen Cincinnati Masters efter en sejr over belgiske David Goffin.

Den 23-årige russer vandt en tæt kamp med cifrene 7-6, 6-4.

Medvedev havde været i storform inden finalen i Cincinnati søndag aften, hvor russeren har nået to andre finaler de seneste to uger. De andre finaler endte med nederlag.

Den stærke form viste sig især i semifinalen, hvor russeren slog verdensetteren, Novak Djokovic, ud af turneringen efter et fornemt comeback.

Cincinnati Masters hører under Masters 1000-serien, der rangerer lige under de fire grand slamturneringer.

Medvedev ligger nummer fem på verdensranglisten.

Hos kvinderne vandt amerikanske Madison Keys i finalen over russiske Svetlana Kuznetsova med 7-5, 7-6.