14. november 2018
Juventus forventer, at Ronaldos spillertrøje vil gå som varmt brød op til den kommende sæson.
Juventus forventer, at Ronaldos spillertrøje vil gå som varmt brød op til den kommende sæson.
Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ronaldo skal spille med nummer 7 på ryggen i Juventus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ronaldo skal spille med nummer 7 på ryggen i Juventus

Juan Cuadrado giver afkald på nummer 7 i Juventus. Nummeret er synonymt med Cristiano Ronaldo.

Sport - 12. juli 2018 kl. 11:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er det officielt.

Brandet "CR7" lever videre i bedste velgående i Juventus.

Helt som ventet skal Cristiano Ronaldo spille med nummer 7 på ryggen hos de italienske fodboldmestre.

Den colombianske kantspiller Juan Cuadrado har ellers spillet med nummer 7 i Juventus de seneste to år. Men han giver nu Ronaldo nummer 7.

arrow Læs også: Ronaldo skal være sidste brik i Juventus' CL-puslespil

Det fremgår af Cuadrados profil på Instagram.

Her holder Cuadrado en Juventus-trøje med Ronaldos navn på og nummeret 7.

- Det er bedre at give end at modtage, skriver den colombianske VM-spiller blandt andet under billedet.

Cuadrado får i stedet for nummer 16. Det nummer spillede Cuadrado også i, da han i sæsonen 2015/16 var udlånt fra Chelsea til Juventus.

Ronaldo er skiftet fra Real Madrid til Juventus på en fireårig kontrakt. Torino-klubben har punget 100 millioner euro, svarende til 750 millioner kroner, ud for den 33-årige angriber.

Portugiseren har de seneste ni sæsoner spillet for Real Madrid.

Han har blandt andet spillet en stor rolle i Champions League, som Real Madrid har vundet de seneste tre udgaver af. I alt fire gange vandt Ronaldo og Real Madrid Champions League sammen.

Fem gange i alt har Ronaldo vundet Champions League. Han vandt også turneringen med Manchester United.

Ronaldo kom til Real Madrid i 2009 fra netop Manchester United. Inden da tørnede han ud for Sporting Lissabon i hjemlandet.

Champions League-trofæet hungrer Juventus efter. Og Juventus satser på, at Ronaldo kan være med til at sikre klubben europæisk succes. Torino-klubben vandt senest Champions League i 1996.

arrow Ronaldo-feber i Torino: Is og pizza opkaldt efter stjernen
13. juli 2018 kl. 08:41 Opdateret: kl. 08:42
arrow Spillere i Juventus byder Ronaldo velkommen
10. juli 2018 kl. 21:00 Opdateret: kl. 21:02
arrow Ronaldo tager følelsesladet farvel med Real Madrid
10. juli 2018 kl. 19:23 Opdateret: kl. 19:24