20. november 2017
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen gav Dino Mikanovic en advarsel i slutningen af første halvleg. Den blev vekslet til en udvisning i pausen.
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen gav Dino Mikanovic en advarsel i slutningen af første halvleg. Den blev vekslet til en udvisning i pausen.
Foto: Scanpix/Henning Bagger
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødt kort i pausen chokerer ny AGF-træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødt kort i pausen chokerer ny AGF-træner

AGF's Dino Mikanovic fik rødt kort i pausen af kampen mellem AGF og Lyngby, hvilket chokerede David Nielsen.

Sport - 16. oktober 2017 kl. 22:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lyngby hentede mandag aften holdets første udebanesejr i Alka Superligaen i denne sæson, da AGF blev besejret med 2-0.

Gæsternes muligheder for sejr blev en hel del nemmere, da dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen gav AGF's højreback, Dino Mikanovic, det røde kort i pausen af kampen.

arrow Læs også: AGF-kant raser over manglende straffespark

Mikanovic mente sig berettiget til et straffespark i slutningen af første halvleg, men fik i stedet et gult kort for film.

På vej til pause væltede AGF-backen fire stole, hvilket medførte, at dommeren kort før anden halvlegs start viste Mikanovic ud.

En handling, som chokerer den nye AGF-træner, David Nielsen.

- Det var en fuldstændig voldsom oplevelse. Vi sad og så klip fra første halvleg og blev enige om nogle få justeringer, siger han.

- Ti minutter inde i pausen bankede dommeren på døren, og jeg var sikker på, at dommeren ville køle Dino (red. Mikanovic) lidt ned, forklarer David Nielsen.

Dommeren ville dog vise Mikanovic ud på baggrund af de væltede stole kort efter pausefløjtet.

- Dommeren fortalte, at Dino (red. Mikanovic) havde sparket til fire stole, og derfor gav han ham det andet gule kort, siger David Nielsen.

- På det tidspunkt var de fleste af spillerne på vej ud på banen, så det ændrede selvfølgelig alt for os til anden halvleg, siger David Nielsen.

Den sene melding fra dommeren behagede absolut ikke David Nielsen efter kampen.

- Der kan simpelthen ikke gå så lang tid før, at de tager en beslutning. Vi var i gang med at forberede os til en vigtig anden halvleg, siger en tydelig oprørt AGF-træner.

AGF's direktør, Jacob Nielsen, varsler over for TV3 Sport, at klubben vil nedlægge protest over udvisningen.

arrow Lyngby henter første udesejr i David Nielsens AGF-debut
16. oktober 2017 kl. 20:59 Opdateret: kl. 21:00

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk