4. august 2020
Patrick Nielsen boksede sin seneste professionelle kamp i oktober sidste år.
Patrick Nielsen boksede sin seneste professionelle kamp i oktober sidste år.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rockertilknytning kan bremse Patrick Nielsens boksekarriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rockertilknytning kan bremse Patrick Nielsens boksekarriere

Optagelsen i rockerklubben Satudarah bliver et problem, hvis Patrick Nielsen vil have bokselicensen tilbage.

Opdateret 13. juli 2020 kl. 08:28
Sport - 13. juli 2020 kl. 08:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilknytningen til rockerklubben Satudarah kan betyde, at Patrick Nielsen ikke kan generhverve sin professionelle bokselicens i Danmark.

Nielsen har hidtil haft licens hos Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF), men det er stærkt tvivlsomt, om den bliver fornyet, hvis den 29-årige bokser vil tilbage i ringen.

I DPBF's regulativer fremgår det, at forbundet kan fratage boksere deres licens, hvis de "gør sig skyldige i handlinger, der skader den professionelle boksnings anseelse og omdømme".

Forbundets formand, Jesper D. Jensen, bekræfter, at det kan betyde, at Nielsen bliver afvist, hvis han vil have licensen tilbage.

- Det må vi se på til den tid, hvis han søger licens. Men det tyder på det, skriver Jesper D. Jensen til Ekstra Bladet.

Patrick Nielsen fortalte søndag i et interview med B.T., at han er blevet optaget som såkaldt "prospect" i den berygtede rockerklub.

Det betyder dog ikke, at han har indstillet sig på at vinkel endegyldigt farvel til boksekarrieren, der har budt på 30 sejre i 33 kampe.

- For mit eget vedkommende er der ting i ringen, som jeg gerne vil have hævnet. Hvis folk stadig er friske, skal jeg nok sige ja til det. Det er ikke noget problem. Men vi får at se, hvad tiden viser. Der er masser af tilbud, siger han til B.T.

Patrick Nielsen var senest i ringen i oktober sidste år, hvor han besejrede Armen Ypremyan ved et stævne i Gilleleje.

arrow Læs også: Bokseren Patrick Nielsen er optaget i rockerbande
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?