14. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Riis-kvinder sigter mod top-10 i brostensløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Riis-kvinder sigter mod top-10 i brostensløb

Christina Siggaard er bedste danske bud på en topplacering i onsdagens Dwars door Vlaanderen.

Sport - 20. marts 2017 kl. 14:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag skal det danske World Tour-hold Veloconcept Women, som er ejet af Bjarne Riis og Lars Seier Christensen, i aktion i det belgiske brostensløb Dwars door Vlaanderen. Målet er at få point til verdensranglisten.

Danske Christina Siggaard, som er stærk i de hårde endagsløb, er nok bedste bud på en topplacering.

- Ambitionen er at komme i pointene, og på en god dag så kører Christina også i top-10, siger sportsdirektør Bo Handberg Madsen i en pressemeddelelse.

- Hun er stærk i øjeblikket, og jeg tror, hun er lidt indebrændt efter nogle ærgerlige uheld.

- Det er en rute, der ligger lige til hende, så vi skal holde hende inde i kampen og føre hende til stregen. Finalen er lige hende med masser af tekniske passager, skarpe sving og positionskamp.

Dwars door Vlaanderen er et klassisk belgisk forårsløb med rigelige mængder brosten og et par intense bakker.

Det køres onsdag fra klokken 13.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk