22. november 2019
Edinson Cavani (tv) og Paris Saint-Germain måtte se sig besejret ude mod Rennes søndag aften.
Edinson Cavani (tv) og Paris Saint-Germain måtte se sig besejret ude mod Rennes søndag aften.
Foto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rennes besejrer de dyre mestre fra Paris-Saint Germain

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rennes besejrer de dyre mestre fra Paris-Saint Germain

Paris Saint-Germain røg i anden runde i Ligue 1 ind i et nederlag, da Rennes hjemme slog mesterholdet.

Sport - 18. august 2019 kl. 23:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Paris Saint-Germain løb sent søndag ind i en dukkert, da klubben var på besøg hos Rennes i Ligue 1.

Her måtte de dyre mestre fra Paris se sig besejret, selv om PSG kom foran 1-0. Scoringer i begge halvleg betød, at Rennes vandt opgøret 2-1.

PSG var atter uden den brasilianske fodboldstjerne Neymar, som ifølge en lang række medier vurderes til at være på vej væk fra klubben.

Lørdag forklarede træner Thomas Tuchel dog, at Neymar ikke havde trænet færdigt med holdet inden kampen mod Rennes, og at det stadig er for tidligt at bringe profilen i spil.

Det så ellers ud til at skulle gå lystigt, da Edinson Cavani efter 36 minutter opsnappede bolden i feltet efter en gigantisk fejlaflevering af en Rennes-spiller.

Cavani bragte PSG foran 1-0, men kort før pausen vendte M'Baye Niang rundt og sparkede bolden i nettet for Rennes til 1-1.

Uafgjort ved pausen blev hurtigt ændret til en føring til Rennes, da hjemmeholdet allerede tre minutter inde i anden halvleg slog til igen.

Romain del Castillo scorede til 2-1 på et hovedstød, og gæsterne formåede ikke at ændre på resultatet.

Neymar har ikke spillet for den franske storklub siden slutningen af maj på grund af en ankelskade. Han var heller ikke med i Copa America i sommer.

Trods rygerne om et klubskifte, så vurderede Thomas Tuchel lørdag, at Neymar stadig indgår i planerne for fremtiden i PSG.

Neymar kom til PSG fra Barcelona for to år siden. På rygteplan har Barcelona flittigt været nævnt som en mulig destination, hvis Neymar skifter klub i år.