23. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regstrup-pige skifter til Bayern München

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regstrup-pige skifter til Bayern München

Simone Boye bytter svenske Rosengård ud med Bayern München på en kontrakt frem til sommeren 2022.

Sport - 07. januar 2019 kl. 18:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landsholdsforsvareren Simone Boye fra Regstrup skal fremover spille for tyske Bayern München.

Mandag oplyser den sydtyske fodboldklub, at den har indgået en kontrakt med 26-årige Boye frem til sommeren 2022. Danskeren skifter fra svenske Rosengård.

- Bayern et tophold i den tyske dameliga, som er en af de bedste - måske den allerbedste. Klubben arbejder professionelt og tilbyder fremragende rammer.

- At skrive under med sådan en klub er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse, siger Simone Boye til Bayern Münchens hjemmeside.

Bayern-manager Bianca Rech ser frem til, at få den rutinerede dansker ind på holdet.

- Vi glæder os over, at det er lykkedes at få en internationalt erfaren forsvarsspiller ind på holdet, siger Rech til hjemmesiden.

I den tyske kvindeliga står Bayern München i skyggen af Wolfsburg, der har Pernille Harder på holdet. Wolfsburg topper i øjeblikket den tyske Bundesliga med et forspring på tre point til Bayern på andenpladsen.