18. december 2018
Sergio Ramos (nummer to fra højre) var stolt over Real Madrids 2-1-sejr ude over Bayern München i klubbernes første møde i semifinalen i Champions League.
Sergio Ramos (nummer to fra højre) var stolt over Real Madrids 2-1-sejr ude over Bayern München i klubbernes første møde i semifinalen i Champions League.
Foto: Scanpix/Odd Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Real Madrid-anfører kalder Asensio for nøglespiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Real Madrid-anfører kalder Asensio for nøglespiller

Sergio Ramos havde stor ros til målscorer Marco Asensio på en aften, hvor Ronaldo var målløs i Real-sejr.

Sport - 25. april 2018 kl. 23:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var ingen mål i støvlerne hos Cristiano Ronaldo onsdag aften, men i stedet slog Marcelo og Marco Asensio til.

Real Madrid vandt 2-1 på udebane over Bayern München i det første semifinaleopgør i Champions League, og Marcelo udlignede på en flot flugter i slutningen af første halvleg.

I anden halvleg blev unge Marco Asensio sendt på banen i stedet for Isco, og Asensio leverede varen, da han scorede til 2-1.

Ifølge Real Madrid-anfører Sergio Ramos, så er 22-årige Asensio mere end en vigtig indhopper for Real efter en kamp, hvor Gareth Bale sad på bænken i hele opgøret.

- Marco Asensio er en nøglespiller for os, siger Ramos ifølge uefa.com.

Anføreren var tilbage i forsvaret hos Real Madrid, der holdt Bayern fra at score ud over føringsmålet af Joshua Kimmich efter næsten en halv time.

- Vi var virkelige solide og forsvarede os virkelig godt. Nu har vi taget første skridt. Folk forventer, at vi tager hertil og vinder 3-0, men det er et stort Bayern-hold, og vi skal have stor respekt for Bayern, for det er langt fra afgjort endnu, siger Ramos.

De to klubber mødes igen 1. maj i Madrid i en returkamp, der afgør, hvem der bliver klar til finalen mod enten AS Roma eller Liverpool.

Træner Zinedine Zidane gjorde da også alt for ikke at afblæse spændingen før returkampen.

- Vi er glade for resultatet, men vi havde store problemer i de første minutter af kampen, hvor vi forsøgte at få kampen under kontrol.

- Det er langt fra afgjort. Det er mere end muligt, at Bayern kan vinde på Bernabeu, men vi er glade for at have vundet 2-1. Vi led lidt i aften, når vi ikke var på bolden, og Ribery (Franck, red.) var fantastisk, siger Zidane.